Jagt-tosset kendis-forfatter: Drabet på Cecil var barnligt

Jan Guillou kalder det 'mandlig barnlighed' at jage med armbrøst

Jan Guillou er selv en ivrig jæger. (Foto: Polfoto)
Jan Guillou er selv en ivrig jæger. (Foto: Polfoto)

Den svenske succesforfatter Jan Guillou har selv nedlagt dyr på stribe - både i Afrika og under noget koldere himmelstrøg. Blandt andet har en elefant, en løve og en isbjørn måttet lade livet efter mødet med hans dræbende riffel.

Se Cecil her. (Video: AP).

Alligevel kritiserer den rutinerede jæger og forfatter nu drabet på kendis-løven Cecil, som den amerikanske tandlæge Walter Palmer har fået voldsomt kritik for.

- At jage med armbrøst er en mandlig barnlighed, der bruges til at øge det sportslige øjeblik af jagten. Det bruges også til at fremstille jægeren som mere mandlig og heroisk, og det er jeg stærkt imod, siger Jan Guillou ifølge dn.se.

Selv bruger han altid en riffel, når han skal nedlægge sit bytte. Armbrøsten ville han aldrig selv vælge.

- Risikoen for at skade dyret er øget, og jeg synes, at det er en form for egoistisk selvhævdelse at bruge den, siger han.

Løven Cecil før den blev skudt af amerikansk tandlæge (Foto: AP) Samfund - 29. jul. 2015 - kl. 07:09 Amerikansk tandlæge bestak guider til at skyde berømt løve

Lydløs armbrøst
At den 55-årige amerikanske tandlæge valgte netop en armbrøst som våben, da Cecil skulle dø, er der måske en god – eller i virkeligheden rigtig dårlig - grund til.

Cecil var kendt i Zimbabwe for sit rolige gemyt og var en stor attraktion i Hwange nationalpark i Zimbabwe. Men natten til mandag 6. juli blev hanløven lokket ud af nationalparken, hvor man naturligvis ikke må skyde dyr. Palmers medhjælpere havde spændt et dødt dyr til deres bil, og brugte det som lokkemad til løven.

Tandlæge Walter Palmer er lutter smil på sin åbne Facebook-profil. (Foto: Facebook) Samfund - 30. jul. 2015 - kl. 06:38 Forhadt løvejæger går under jorden

Modsat en riffel larmer en armbrøst ikke, og derfor var det våben smart for Palmer og hans folk at bruge, så de ikke blev opdaget.

Skuddet med armbrøsten dræbte dog ikke Cecil med det samme. Data fra den GPS-chip, løven bar, viser nemlig, at Cecil blev forfulgt i 40 timer, før han blev dræbt ved skuddet fra en riffel.

Guillou købte sig til løvejagt
Tilbage i 2012 lavede Jan Guillou en programserie til svensk TV4 om den industri, storvildtjagt er blevet i flere afrikanske lande. Han fortalte, hvordan stenrige jægere – mange fra USA – køber sig ind på jagter, hvor de på forhånd er garanteret bytte. Ofte er det dyr, der er opdrættet til jagt, der sættes ud kun for at blive dræbt.

Selv erkender forfatteren blankt, at han også har købt sig en licens til løvejagt i Tanzania. Men det var vilde dyr, han jagede, og det tog ham seks år og lige så mange jagtrejser, før han fik nedlagt en løve.

(Privatfoto) Samfund - 31. jul. 2015 - kl. 11:51 Zimbabwe kræver tandlæge i USA udleveret for løvedrab

Hvorfor det er så fascinerende for Jan Guillou at dræbe et dyr og hvorfor han ikke bare kan nyde dem i live i naturen, beskriver han sådan overfor dn.se:

- Kort sagt handler det om at deltage i naturen i stedet for kun at iagttage den, siger han.

Se Jan Giullou deltage i naturen og nedlægge en isbjørn her:

Se også: Dyreaktivist: Storvildtjægernes tid er forbi

Lige som den amerikanske tandlæge er blevet lagt for had, efter drabet på Cecil, vender flere sig nu også mod Jan Guillou på grund af hans interesse for jagt.

Facebook er der blevet oprettet en gruppe, hvor forfatterens bedrifter fremstilles og kritiseres i hårde vendinger.

62 kommentarer
Vis kommentarer