James Bond med kæmpe overraskelse

James Bond-stjernen Daniel Craig, 50, skal være far igen. Det afslører hans kone filmstjernen Rachel Weisz

James Bond-skuespilleren Daniel Craig skal i en alder af 50 år være far igen. Foto: AP
James Bond-skuespilleren Daniel Craig skal i en alder af 50 år være far igen. Foto: AP

Daniel Craigs kone filmstjernen Rachel Weisz har afsløret, at hun sammen med James Bond-stjernen har en lille bebs på vej.

- Daniel og jeg er så glade. Vi skal have os et lille menneske. Vi kan ikke vente med at møde ham eller hende, det hele er sådan et mysterie, siger hun til New York times.

48-årige Rachel Weisz har allerede en søn på 11 år, mens Mr. Bonds datter Ella er 25 år.

Parret har været sammen siden 2010 og sagde ja til hinanden ved en sommer-ceremoni i New York året efter.

Filmstjernen Rachel Weisz, der er født i London, var sammen med Hollywood-instruktøren Darren Aronofsky fra 2001 til 2010. Det er sammen med ham, hun har sønnen sin 11-årige søn Henry.

Daniel Craigs 25-årige datter er fra hans tidligere ægteskab med skuespilleren Fiona Laudon.

Hvor langt Rachel Weisz præcis er i sin graviditet, er stadig uvist.

Daniel Craig har endnu ikke udtalt sig om sit forestående faderskab.

Se også: Anmelder om Claes Bang: Han ville være en nydelig Bond

37 kommentarer
Vis kommentarer