James Bond-skuespiller er død 92 år gammel

David Hedison spillede større rolle i hele to James Bond-film - i 1973 og i 1989

David Hedison ses her med selveste Roger Moore. De spillede overfor hinanden i James Bond-filmen 'Live And Let Die' i 1973. (Foto: Shutterstock)
David Hedison ses her med selveste Roger Moore. De spillede overfor hinanden i James Bond-filmen 'Live And Let Die' i 1973. (Foto: Shutterstock)

James Bond-skuespilleren David Hedison døde i torsdags i Los Angeles 92 år gammel. Den amerikanske skuespiller spillede CIA-agenten Felix Leiter i hele to Bond-film. Første gang overfor Roger Moore i rollen som James Bond i filmen 'Live And Let Die' i 1973, og anden gang overfor Timothy Dalton i 'Licence to Kill' i 1989.

David Hedison døde med sine to døtre, Alexandra og Serena, ved sin side. Det har en talsmand fra familien bekræftet.

Det skriver flere medier, heriblandt Fox News og filmbladet Variety

Her er David Hedison fotograferet i 2005. (Foto: Ritzau Scanpix)
Her er David Hedison fotograferet i 2005. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

Den officielle Twitter-side for James Bond har også lagt mindeord ud til den afdøde skuespiller. Her skrives blandt andet følgende:

'Vi er kede af, at David Hedison er død. Vores tanker går til hans familie og hans venner'.

Hans døtre har i en udtalelse sagt følgende:

'Selv i vores dybe sorg bliver vi trøstet i mindet om vores vidunderlige far. Han elskede os så meget og udtrykte sin kærlighed til os hver dag. Han var beundret af så mange, der har haft glæde af hans varme sind og hans generøse hjerte. Vores far bragte glæde og humor med sig lige meget, hvor han var. Og altid i flot stil.'

Udover sine to berømte præstationer i de to Bond-film spillede David Hedison også rollen som videnskabsmanden Andre Delambre, der forvandlede sig til et insekt i den legendariske film 'Fluen' fra 1958.

Han spillede også kaptajn Lee Crane i tv-serien 'Voyage To The Bottom Of The Sea'. Hedison har også spillet Spencer Harrison i tv-serien 'Another World'.

1 af 2 Her er David Hedison fotograferet i 2005. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 2 David Hedison ses her med selveste Roger Moore. De spillede overfor hinanden i James Bond-filmen 'Live And Let Die' i 1973. (Foto: Shutterstock)
38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere