'Jeg er Paul Walker': Rørende trailer til ny film om 'Fast and Furious'-stjernen

Dokumentarfilmen 'I Am Paul Walker' hyldes den afdøde Hollwood-stjerne, der døde i en bilulykke i 2013

Alle Paul Walker-fans husker 30. november 2013, da de store medier i verden kørte 'breaking news' på den tragiske nyhed om Hollywood-stjernen Paul Walkers død. Han blev kun 40 år gammel.

Den dag deltog Paul Walker og hans gode ven Roger Rodas i velgørenhedsarrangementet 'Reach Out Worldwide' til fordel for ofrene for tyfonen Haiyan. Efter arrangementet kørte de afsted i Walkers røde Porsche Carrera GT med Roger Rodas bag rattet og Paul Walker som passager. Roger Rodas mistede på et tidspunkt herredømmet over bilen og kørte direkte ind i et vejtræ i Valencia, Santa Clarita, hvor bilen brød i brand. Politiet erklærede begge dræbt på stedet.

Her nu fem år efter er der premiere på den nye dokumentarfilm 'I Am Paul Walker', der sætter fokus på den berømte filmstjernes liv. I den forbindelse er der offentliggjort en trailer til filmen, hvor man blandt andet kan se billeder af en helt ung Paul Walker, der allerede så hamrende godt ud, mange år før han blev en verdenskendt skuespiller.

Dette ungdomsbillede fra traileren visere, at Paul Walker allerede så hamrende godt ud, da han var teenager. (foto: Paramount)
Dette ungdomsbillede fra traileren visere, at Paul Walker allerede så hamrende godt ud, da han var teenager. (foto: Paramount)
 

I den to minutter lange trailer er der interviews med alle de personer, der kendte ham bedst. Hans familie, hans venner, hans instruktører og hans skuespilkolleger.

I traileren bliver det også afsløret af Paul Walkers bror Caleb, at Paul Walker slet ikke drømte om at blive skuespiller, da han var ung.

- Han sagde altid, at han ville være parkbetjent og leve ude i den vilde natur, forklarer Caleb.

Paul Walkers onkel Rhett Walker udtaler også i traileren med stor følelse:

- Jeg kan faktisk sige, at han gjorde en masse ting, der gjorde en stor forskel i en masse menneskers liv. Han var et meget givende menneske.

Den nye dokumentarfilm har premiere 11. august på Paramount Network. Men mon ikke filmen også kommer til Danmark på et tidspunkt.

Paul Walker og Vin Diesel ses her i en scene fra filmen 'Fast and Furious 5'. (Foto: Universal Pictures)
Paul Walker og Vin Diesel ses her i en scene fra filmen 'Fast and Furious 5'. (Foto: Universal Pictures)
 

 

 

 

 

 

1 af 3 Dette ungdomsbillede fra traileren visere, at Paul Walker allerede så hamrende godt ud, da han var teenager. (foto: Paramount)
2 af 3 Paul Walker og Vin Diesel ses her i en scene fra filmen 'Fast and Furious 5'. (Foto: Universal Pictures)
3 af 3 I en rørende trailer fortæller familie, venner og kolleger om Paul Walkers liv. (Foto: AP)
3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere