Jessica Falkholt lever stadig: Er i kritisk tilstand

Den australske skuespiller er stadig i live

Jessica Falkholt er i kritisk tilstand efter en bilulykke den 23. december. Foto: All over press
Jessica Falkholt er i kritisk tilstand efter en bilulykke den 23. december. Foto: All over press

Selvom det tidligere har været skrevet, at den australske skuespiller skulle være afgået ved døden, er det kommet frem, at hun stadig er i live.

Det skriver Daily Mail, efter de selv tidligere har skrevet, at 'Home and Away'-stjernen skulle være død efter hendes respirator blev slukket for fem dage siden. En historie, som utallige medier verden over citerede, iblandt dem flere danske medier, herunder Ekstra Bladet.

Det viser sig ikke at være sandt, og skuespilleren lever stadig, selvom hun er i kritisk tilstand.

Jessica Falkholt var i en bilulykke med sin søster og sine forældre 23. december, hvor forældrene blev dræbt på stedet.

Søsteren og Jessica blev overført til to hospitaler i nærheden, men søsteren overlevede heller ikke den voldsomme ulykke.

Jessica Falkholts respirator blev slukket fredag, og hospitalet har mandag udtalt, at hendes tilstand stadig er kritisk.

Den anden bilist døde også i ulykken.

Se også: Australsk skuespiller i voldsom ulykke: Kæmper for sit liv