Jessica Simpson beskyldes for at være fuld på tv

Den 35-årige sangerinde virkede en smule beruset, da hun viste sit tøj frem i tv-program

Jessica Simpson virkede påvirket af alkohol eller narkotika, da hun gæstede et tv-program for at præsentere sit tøjdesign. (Foto: AP)
Jessica Simpson virkede påvirket af alkohol eller narkotika, da hun gæstede et tv-program for at præsentere sit tøjdesign. (Foto: AP)

Det var en rimelig snøvlende Jessica Simpson, der gæstede tv-programmet 'Home Shopping Network' torsdag aften.

Her var det planlagt, at 35-årige Simpson skulle vise og fortælle om sit tøj og accessories i to timer - live.

Men om det overhovedet var god reklame for hendes brand, kan være tvivlsomt. Flere seere rasede ud på de sociale medier, fordi sangerinden og designeren virkede fuld.

Folk væmmedes ligefrem over, hvordan Jessica Simpson, der er mor til to, fnisede, snublede og svajede, mens hun forsøgte at besvare værtens spørgsmål.

Flere udtrykte sympati, men det var ikke for Jessica Simpson, men studieværten, som de mente måtte have været igennem de to længste timer af hendes karriere.

'Hun er ikke engang i stand til at give en anstændig beskrivelse af produkterne. Undskyld 'Home shopping Network', jeg har skiftet kanal,' skrev en seer.

En seer mente, det var uværdigt for Jessica Simpson, og undrede sig over, at de ikke tog hende ud fra programmet, der blev sendt live i flere timer, hvor Jessica Simpson flere gange forsvandt fra skærmen for kort efter at vende tilbage.

Men var Jessica Simpson fuld? Bedøm selv HER

6 kommentarer
Vis kommentarer