Jim Carrey: I chok over selvmord

Hollywood-skuespillerens eks-kæreste tog livet af sig selv

Her ses de to sammen - og til sidst ses huset, hvor Cathriona White blev fundet død (Video: Splash)

- Vi er alle blevet ramt af lynet, hedder det i en udtalelse fra Hollywood-skuespilleren Jim Carrey, efter at hans eks-kæreste, irsk-fødte Cathriona White, 28 år, på tragiske vis har begået selvmord.

Selvmordet er blevet udført bare fem dage efter, at hun selv slog op med komikeren. Hun efterlod et selvmords-brev, fortæller det lokale politi, hvor hun omtaler bruddet med Carrey, der fandt sted den 24. september.

Se også: Harrison Ford tjener mest

Se også: Superstjerner ingen succes-garanti

Samme dag skrev hun en alarmerende besked på Twitter:

’Melder mig ud af Twitter. Håber, jeg har været et lys for mine nærmeste og kæreste’, stod der.

To af hendes venner fandt hende død i sit hjem i Los Angeles, da de kom forbi for at undersøge, om hun var okay.

Lykkelige ser de ud, men forholdet blev afbrudt to gange. (Foto: All Over)
Lykkelige ser de ud, men forholdet blev afbrudt to gange. (Foto: All Over)

På søndags-tur. (Foto: All Over)
På søndags-tur. (Foto: All Over)
 

Carrey i chok
’Jeg er i chok og meget bedrøvet af min søde Cathrionas død. Hun var en sand og delikat irsk blomst, for følsom til denne jord. For hende betød at elske og blive elsket alt’, hedder det videre i Jim Carreys udtalelse.

Parret mødte første gang hinanden i sommeren 2012, men i marts måned året efter gik forholdet i stykker. Imidlertid fandt de sammen igen i maj i år og blev set gå hånd-i-hånd i New Yorks gader som ethvert andet kæreste-par.

Se også: Slim på Carrey

Men for få dage siden var det altså slut igen.

Naboerne undrede sig over, at hun havde råd til at bo så flot. (Foto: All Over)
Naboerne undrede sig over, at hun havde råd til at bo så flot. (Foto: All Over)
 

Boede i million-villa
Cathriona White boede i et lejet hus i millionklassen i bjergene over Los Angeles. Swimmingpool til den ene side og svimlende udsigt ud over dalen til den anden.

Naboerne, som hun altid hilste pænt på, når hun var på gaden, undrede sig lidt over, at hun havde råd til at bo så flot, men slog sig til tåls med, at hun nok fik økonomisk hjælp af sin velhavende Hollywood-kæreste.

Hun stammede fra en lille irsk landsby med 400 indbyggere, men flyttede til Los Angeles i 2009, hvor hun tog skuespiller-undervisning og sideløbende fik arbejde som make up-artist i tv-serier og mindre film.

Gartneren Frank Nakama arbejdede hos Cathriona White. Han fortæller mere om hende her

1 af 2 Kæreste-par som så mange andre. (Foto: All OVer)
2 af 2 Jim og Cathriona kunjne ses gå hånd-i-hånd i new Yorks gader. (Foto: All Over)
41 kommentarer
Vis kommentarer