Joan Collins slås til ridder af dronning Elizabeth

Det samme bliver John Hurt, Carol Ann Duffy, Kristin Scott Thomas og modedesigner Mary Quant

Joan Collins er på dette foto en velstylet 79-årig, så billedet af den flotte Dame er kun to år gammelt. Foto: Demotix
Joan Collins er på dette foto en velstylet 79-årig, så billedet af den flotte Dame er kun to år gammelt. Foto: Demotix

Tv-serien 'Dynasty' gjorde Joan Collins verdensberømt og her efter nytår kan den nu 81-årige Hollywoodstjerne kalde sig 'Dame', for Storbritanniens dronning Elizabeth har besluttet at slå den britiskfødte skuespiller til ridder.

Det samme sker for bl.a. skuespillerne John Hurt, Carol Ann Duffy og Kristin Scott Thomas samt for modedesigner Mary Quant, skriver VG.

74-årige John Hurt bliver også ridder nu. Foto: AP
74-årige John Hurt bliver også ridder nu. Foto: AP
 

Samtidig kan en række af stjerner også smykke sig med OBE - Order of the British Empire, og her i det skuespillerne Emily Watson, James Corden og Sheridan Smith, der dekoreres.

Emily Watson er blandt de OBE-dekorerede. Foto: AP
Emily Watson er blandt de OBE-dekorerede. Foto: AP
 

Collins har offentliggjort nyheden på Twitter, og hun er henrykt for at kunne bære Dame-titlen.

- Jeg er ydmyg over at få denne anerkendelse fra min dronning og mit og land. Jeg er henrykt og meget taknemmelig, siger skuespilleren til BBC.

80'ernes kyniske tv-heks Alexis Carrington i den amerikanske soap 'Dynasty' ændrede hendes liv.Men det er i virkeligheden den indsats Joan Collins har ydet inden for velgørenhed, der har skaffet hende den kongelige hæder. Blandt andet har Collins været meget aktiv inden for organisationer, som arbejder med vanskelige børn.

Stor royalist
- Der er intet, som kan måle sig med at blive Dame. Jeg er meget patriotisk og stor royalist, så for mig er det helt ekstraordinært, tilføjer hun i BBC.

Allerede i 1997 fik hun en OBE af dronning Elizabeth.

- Dengang blev jeg hædret for det, jeg har præsteret inden for skuespillet. Denne gang belønnes jeg for mit velgørende og filantropiske arbejde, og det er herligt, siger den 81-årige

Collins, som blev født i London i 1933, har boliger både i fødebyen og Los Angeles, New York og Frankrig.

John Hurt
Med i det britiske ridderskab får hun følge af er den Oscar-nominerede skuespiller John Hurt på 74 år. Han hædres for sin indsats inden for skuespillet gennem 50 år. Derudover hædres Carol Ann Duffy, tv-værtinden Esther Rantzen, skuespilleren Kristin Scott Thomas og modedesigneren Mary Quant.

Der er dronning Elizabeth selv, der overrækker hæderen.

0 kommentarer
Vis kommentarer