John Travolta nu med nyt look: Sådan har du aldrig set ham før

Verdensstjernen har for nylig lagt et billede ud på sin instagram-profil, hvor han er totalt skaldet

John Travolta er her i 2018 fotograferet med sin vanlige store hårpragt. (Foto: AP)
John Travolta er her i 2018 fotograferet med sin vanlige store hårpragt. (Foto: AP)

Den 64-årige John Travolta er sprunget ind i det nye år med et helt nyt look. I søndags lagde han et billede ud på sin instagram-profil, hvor han er totalt skaldet. På billedet hæver han et martini-glas til en skål, mens han står ved siden af sin 18-årige datter Ella Bleu.

Det skriver flere medier heriblandt Business Insider, Daily Mail , USA Today og Metro

Til billedet skriver John Travolta følgende:

'Jeg håber, at alle har haft et godt nytår'.

Vis dette opslag på Instagram

I hope everyone had a great New Year!

Et opslag delt af John Travolta (@johntravolta) den

Det er lidt uklart, hvornår John Travolta egentlig har barberet alt sit hår af hovedet. Men den 25. december lagde han også en lille video ud på sin instagram, hvor han sammen med sin kone Kelly Preston, datteren Ella og sønnen Ben ønsker alle sine fans glædelig jul. På videoen er han imidlertid iført en hvid hat. Derfor kan det ikke vides med sikkerhed, om han allerede på det tidspunkt havde barberet sig skaldet.

Sidste gang John Travolta blev fotograferet offentligt var den 14. december i Hollywood, hvor han var udstyret med sin sædvanlige store hårpragt. Her holdt han en tale for sin gode ven, musikeren Pitbull, der samme dag ved en ceremoni fik sin egen flise i Hollywoods berømte 'Walk of Fame'.

Sidste gang John Travolta optrådte offentligt den 14. december sammen med musikeren Pitbull havde han også masser af hår på hovedet. (Foto: AP)
Sidste gang John Travolta optrådte offentligt den 14. december sammen med musikeren Pitbull havde han også masser af hår på hovedet. (Foto: AP)
 

Det kan derfor konstateres, at John Travolta har barberet sig skaldet på et tidspunkt mellem den 14. december og søndag den 6. januar.

Der er selvfølgelig en mulighed for, at John Travolta har fået sit nye skaldede look i forbindelse med en kommende filmrolle. Men det har han ikke udtalt sig om offentligt. Han var også totalt skaldet tilbage i år 2010 i forbindelse med sin rolle i filmen 'From Paris With Love'.

Flere medier heriblandt Metro og The Sun har tidligere skrevet, at det ikke er nogen hemmelighed, at John Travolta igennem mange år har haft  en vigende hårgrænse. De hævder, at verdensstjernen i 2016 fik lavet en yderst velfungerende hårtransplantation.

1 af 2 Sidste gang John Travolta optrådte offentligt den 14. december sammen med musikeren Pitbull havde han også masser af hår på hovedet. (Foto: AP)
2 af 2 John Travolta er her i 2018 fotograferet med sin vanlige store hårpragt. (Foto: AP)
85 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere