Johnny Depp: Jeg torturerede DiCaprio

Skuespilleren fortalte på en filmfestival, at han den gang gik igennem en mørk periode

jeg var ikke sød ved DiCaprio på settet, erkender Johnny Depp- Foto: All Over
jeg var ikke sød ved DiCaprio på settet, erkender Johnny Depp- Foto: All Over

Han er flere gange blevet udpeget til at være favoritten til den eftertragtede Oscar for bedste skuespiller i år.

Leonardo DiCaprio er i dag en af Hollywoods største stjerner, men da han som 19-årig spillede med i filmen 'Hva' så, Gilbert Grape?', var med-skuespilleren Johnny Depp ikke særlig imødekommende overfor den unge skuespiller.

Leonardo DiCaprio er storfavorit en en Oscar for 'The Revenant' i år. Foto; SF-Film
Leonardo DiCaprio er storfavorit en en Oscar for 'The Revenant' i år. Foto; SF-Film
 

Det fortalte 52-årige Johnny Depp ifølge People Magazine under filmfestivalen i Santa Barbara.

Se også: Han er Hollywoods mest indbringende mand

- Jeg torturerede ham. Det gjorde jeg virkelig. Han talte altid om videospil og sådan, sagde skuespilleren og fortalte videre, hvad han sagde til DiCaprio under indspilningerne:

- Nej jeg vil ikke give dig et hiv af min cigaret, mens du gemmer dig for din mor igen, Leo, jokede han.

Ifølge People Magazine fortalte skuespilleren, der er kendt fra film som 'Alice i Eventyrland' og 'Pirates of the Caribbean', at han på daværende tidspunkt gik igennem en mørk periode i sit liv.

Johnny Depp er årets mest (Foto: All Over) Intl. kendte - 23. dec. 2015 - kl. 13:21 Her er årets mest overbetalte skuespiller

Johnny Depp indrømmede også, at han beundrede Leonardo DiCaprios arbejdsomhed allerede dengang.

- For at sige sandheden, så respekterer jeg Leo meget. Han arbejdede virkeligt hårdt på den film og brugte meget tid på research. Han kom ind på settet og var klar til at arbejde hårdt, fortalte Johnny Depp ifølge People Magazine.

Skuespilleren Leonardo DiCaprio er i år nomineret til en Oscar for sit skuespil i filmen 'The Revenant', og den 28. februar afgøres det, om han får en af de eftertragtede statuetter for første gang.

Se også: Depp: Derfor er jeg vild med min unge kone

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere