Journalist står frem: 'Min eks er kæreste med Lady Gaga'

Det er nok de færreste, der kan forestille sig, hvordan det er at se sin 'normale' ekskæreste pludselig være sammen med en verdensstjerne

Lady Gaga har for nyligt vist sin nye kæreste frem. Foto: Ritzau Scanpix/Evan Agostini
Lady Gaga har for nyligt vist sin nye kæreste frem. Foto: Ritzau Scanpix/Evan Agostini

Det kom som noget af et chok, da 35-årige Lindsay Crouse, der arbejder som journalist på New York Times, så sin ekskæreste florere alle steder, fordi han netop er blevet præsenteret som manden i verdensstjernen Lady Gagas liv.

Lindsay Crouse, der skriver og arbejder som redaktør på avisen, har i et nyt indlæg til det amerikanske medie fortalt om, hvordan det er, når man pludselig ser ens ekskæreste med en af planetens største stjerner.

I indlægget fortæller hun, at hun sad og spiste vindruer, da telefonen pludselig begyndte at gå amok. Alle hun kendte skrev, om hun var okay, fordi de havde set hendes ekskæreste Michael Polansky gå hånd i hånd med Lady Gaga efter dette års Super Bowl.

'Jeg datede denne normale mand i syv år. Vores forhold varede hele universitetet og en del år mere. Som du nok har gættet, er jeg ikke kendt', skriver hun.

Hun følger ikke sin ekskæreste længere - faktisk har han blokeret hende.

Men efter at han er blevet kærester med en kendis, ser hun ham alle steder.

'Inden for en måned vidste jeg alt om hans nye forhold', skriver hun.

Bekræftet af stjernen selv
Og pludselig var det der!

Billedet der bekræftede, at Lady Gaga og Michael Polansky var et vaskeægte par.

På Instagram havde verdensstjernen lagt et sødt billede op af hende, der sidder på skødet af sin nye kæreste.

Umiddelbart efter at 'A Star is Born' fik kæmpesucces gik der rygter om, at hun datede sin medskuespiller Bradley Cooper. Det blev dog ved rygterne. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 4. feb. 2020 - kl. 09:23 Verdensstjerne viser kæresten frem

'Mine venner fra universitetet havde liket det - sammen med tre millioner andre mennesker', lyder det fra Lindsay.

Hun tager dog hele oplevelsen i stiv arm og har faktisk fået al positivt ud af, at hendes eks nu er sammen med en af de mest kendte sangere i verden.

'Hvis du nogensinde har googlet din ekskærestes nye kæreste, har du sikkert spillet et bestemt spil med dig selv. Du har sikkert været nysgerrig, men du har sikkert også gerne ville sammenligne. Ideelt set skulle din ekskærestes liv jo ikke være blevet bedre uden dig, vel? I det her tilfælde, er det nok det, der er sket. Hvordan sammenligner du overhovedet dig selv med Lady Gaga? I stedet for at tænke: 'Hvorfor sker det her for mig', når jeg ser dem sammen, så tænker jeg, at det VAR mig, og det gør det hele meget nemmere. Jeg vil gerne sammenligne mig selv med Lady Gaga, for hun er fantastisk!'.

Lindsay har siden afsløringen af den 'normale' kæreste med den berømte kvinde brugt Lady Gaga som pejlemærke.

Ville verdensstjernen gå i den samme sorte kjole for 27. gang til en fest? Nej! Så Lindsay Crouse købte sig en ny.

Hun bestilte også den store kaffe, og hun fik lavet makeup af en professionel, fordi hvorfor skulle hun nøjes med mindre end stjernen?

'Lady Gaga lever det ambitiøse liv, som vi bliver ved med at sige, at kvinder skal leve. Hvis Lady Gaga kan gøre, hvad hun vil, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne?', skriver hun.

52 kommentarer
Vis kommentarer