Kæmpe brøler: - Vi beklager

Ved årets Emmy Awards blev den forkerte vinder udråbt ved en fejl

Jason Bateman og Julia Garner ses her til Grammy Awards sidste år. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix
Jason Bateman og Julia Garner ses her til Grammy Awards sidste år. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

Nej, nej, nej.

Så skete det igen.

Natten til søndag blev der afholdt Emmy Awards i USA, som i år foregik virtuelt grundet coronavirus.

Chrissy Teigen og John Legend har været gift siden 2013. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix Intl. kendte Ups! Gravid stjerne i brøler

Her skete det, der bare ikke måtte ske. Under uddelingen blev den amerikanske skuespiller Jason Bateman af speakeren kåret som vinder i kategorien bedste gæsteskuespiller for sin optræden i 'The Outsider', som er lavet af HBO.

Men der var bare et problem. På skærmen stod der nemlig, at vinderen var Ron Cephas Jones, som var nomineret for sin rolle i serien 'This Is Us'.

Her ses Jason Bateman til Emmy Awards i 2019. Foto: Monica Almeida/Ritzau Scanpix
Her ses Jason Bateman til Emmy Awards i 2019. Foto: Monica Almeida/Ritzau Scanpix
 

Det skabte stor forvirring, og efter en reklamepause blev det konstateret, at der var begået en fejl.

'Vi beklager. Der er blevet udråbt en forkert vinder. Vi er i gang med at rette det', stod der efterfølgende på skærmen.

Ron Cephas Jonas var altså den rigtige vinder og måtte efterfølgende tage imod prisen trods den store forvirring.

Lignende fejl
Tilbage i 2017 blev der begået en lignende fejl til Oscar-uddelingen.

Her gik prisen for årets film ved en fejl til filmen 'La La Land'. Hele holdet bag filmen nåede at gå op på scenen og starte deres tale, før 'La La Lands' producent, Jordan Horowitz, afbrød talen.

Mads Steffensen styrer løjerne, når 'Alle mod 1' løber over skærmen. Foto: DR Film, tv & radio DR-brøler: En menneskelig fejl

- Undskyld. Nej. Der er sket en fejl. 'Moonlight' vandt prisen. Det er ikke en joke!, sagde han fra scenen.

Derefter måtte holdet bag 'La La Land' forlade scenen, så de retmæssige vindere i stedet kunne modtage prisen.

32 kommentarer
Vis kommentarer