Kæmpe festival bandlyser sangerinde på livstid

Man kommer aldrig til at opleve Jess Glynne på den britiske musikfestival Isle of Wight

Der var ingen kære mor, efter at hun aflyste sin koncert. Foto: Ritzau Scanpix
Der var ingen kære mor, efter at hun aflyste sin koncert. Foto: Ritzau Scanpix

Om det var pjæk, tømmermænd eller ren og skær udmattelse, som gjorde, at den engelske sangerinde Jess Glynne måtte aflyse sin koncert i sidste øjeblik til Isle of Wight Festival, er ikke til at vide.

Festivalarrangørerne blev stanghamrende tossede, og nu har de bandlyst den 29-årige sangerinde på livstid.

Det fortæller festivallederen, John Giddings, til The Mirror.

Man kan dog stadig opleve hendes koncerter andre steder. Foto: Ritzau Scanpix
Man kan dog stadig opleve hendes koncerter andre steder. Foto: Ritzau Scanpix

Jess Glynne, der blandt andet står bag numrene 'Don't Be So Hard on Yourself' og 'Hold My Hand', skulle søndag 16. juni have optrådt til Isle of Wight Festival, hvor i omegnen af 70.000 musikglade festivalgængere havde købt billet.

Men det skete ikke.

Få minutter inden at hun skulle optræde, blev hun angiveligt hevet væk af festivalarrangørerne, fordi hun følte sig udmattet og havde angst. Og til tilskuernes store skuffelse var det festivallederen, John Giddings, der gik på scenen og bragte den kedelige nyhed.

The Mirror har efterfølgende taget en snak med ham, hvor han kortfattet siger:

- Vi vil aldrig booke hende igen.

Ifølge flere af de britiske tabloide medier var Jess Glynne ude at feste med tøserne fra Spice Girls til den lyse morgen. Og det skulle angiveligt have været grunden til, at koncerten blev aflyst.

Det rygte har den unge musiker ikke svaret på.

Facebook skrev hun følgende:

'Jeg er blot et menneske, og jeg kan ikke gøre for, at min krop en gang imellem svigter mig. Jeg er meget trist over, at jeg var nødt til at aflyse,' skriver hun blandt andet.

Nu har hun valgt at holde fri i en uge.

Hvis man vil se Jess Glynne optræde, så er det i hvert fald ikke til Isle of Wight Festival. Foto: AP
Hvis man vil se Jess Glynne optræde, så er det i hvert fald ikke til Isle of Wight Festival. Foto: AP
 

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere