Kan dansk topmodel gøre mormor-trussen sexet?

Nina Agdal er Sloggis nyeste reklamesøjle

Kan Nina Agdal gøre Sloggi-trusser sexede? Vurder selv her.

Hun har optrådt letpåklædt i både Sports' Illustrated og Carl's Jr.-reklamer, men den danske model Nina Agdals seneste reklame er af knap så fræk karakter.

Agdal følger nemlig i Kylie Minogues fodspor og hopper i et par bløde Sloggi-trusser som underbukse-producentens nyeste reklamesøjle.

I en ny reklamefilm kan man derfor se den danske topmodel danse rundt til sin yndlingssang iført et par Sloggi-underbukser, der, i lighed med en yndlingssang, ikke bliver slidt sådan uden videre.

'Nina Agdal viser mere end nogensinde før...', skriver Sloggi om kampagnen i en pressemeddelelse, men trofaste læsere af eb.dk vil vide at det ikke er sandt. Sidste år kom hun nemlig til at lave en bryst-smutter under et photoshoot, som Ekstra Bladet omtalte. Se eller gense billedet herunder:

(artiklen fortsætter under billedet)

Se også: Nina Agdals frække brystsmutter

Sloggi-trussen blev lanceret i 1979 og har alle dage kæmpet mod sit usexede mormor-ry. Ryet til trods er Sloggi dog blandt det bedst sælgende undertøj i Europa.

Nina Agdal er kendt for blandt andet medvirken i Sports' Illustrated og reklamer for Carls Jr. Se videoerne herunder:

Tidligere har Kylie Minogue været Sloggis ansigt udadtil. Se den australske sangerindes reklame herunder:

43 kommentarer
Vis kommentarer