Kan du kende ham? Superstjerne spottet i København

Russell Crowe rendte onsdag rundt i Københavns gader

Russell Crowe er i øjeblikket i København. Privatfoto
Russell Crowe er i øjeblikket i København. Privatfoto

Da Morten Spangsvig og Jonas Hausted Peitersen onsdag var på arbejde i deres forretning, tatoveringssalonen The Old Barber Shop, der er kendt fra TV3-programmet 'Tattoo Salonen', blev de mødt af et noget uventet syn.

Uden for butikken i Skindergade fik de nemlig øje på en vaskeægte verdensstjerne. Ingen ringere end skuespilleren Russell Crowe, der blandt andet er kendt fra 'Gladiator', spankulerede nemlig forbi sammen med et kvindeligt bekendtskab.

Morten Spangsvig og Jonas Hausted Peitersen var hurtige på aftrækkeren og skyndte sig ud for at hilse på ham.

- Han kom slentrende og kiggede ind ad vinduerne i det gode vejr. Han kiggede på antikviteter lige ude foran butikken. Først var vi lidt i tvivl, om det var ham, for han er blevet lidt større, end man kender ham. Men den var god nok. Det var ham. Så vi kunne ikke lade være med at spørge ham, om vi måtte få et billede. Det var for stor en mulighed til bare at lade ham gå forbi, siger Morten Spangsvig til Ekstra Bladet.

Nede på jorden
Ifølge Morten Spangsvig var verdensstjernen helt nede på jorden og meget imødekommende, da de tog kontakt til ham.

- Han var mægtig sød. Vi spurgte ham, om vi måtte tage et billede med ham. Det ville han meget gerne, og så fortalte han, at hans veninde også gerne ville have en tatovering. Det var derfor, de var stoppet op ude foran butikken. Vi sagde, at den ville vi gerne give hende, og de sagde, at det skulle de nok huske, og så gik de tilbage mod deres hotel, siger han med et grin.

Se også: Scorer stort job på TV2

Selvom Morten Spangsvig og Jonas Hausted Peitersen prøvede at opføre sig helt normalt, til trods for at de stod over for en verdensstjerne, så kunne de alligevel ikke lade være med at blive lidt starstruck.

- Der gik lidt drengerøv i den, og man bliver da lidt starstruck. Det er en af de største skuespillere, der stadig er levende, vil jeg mene. Han er oppe i topligaen. Så det er vildt fedt at møde ham, og vi var lidt høje over det, og det virkede faktisk også, som om han var glad for at mødes med os, siger Morten Spangsvig.

Russell Crowe er på visit i Danmark. Foto: Ritzau Scanpix/Ben Stansall
Russell Crowe er på visit i Danmark. Foto: Ritzau Scanpix/Ben Stansall
 

Ikke til at kende
Morten Spangsvig fortæller, at man ikke umiddelbart hverken kunne se på 55-årige Russell Crowe, at han er en kæmpe stjerne, der er god for mange, mange millioner.

- Der er sikkert mange, der ikke har spottet ham, når han er gået rundt, for han gik bare i helt almindeligt tøj. Han havde noget, der lignede joggingbukser og en polo på. Det eneste, der sprang i øjnene, var, at han havde et stort guldur på. Men ellers kunne man slet ikke se, at han er en kæmpe stjerne.

Se også: Heftigt angreb på Gunnvør: 'Hun spilder så mange menneskers tid'

På Instagram har Morten Spangsvig delt et billede af mødet mellem ham, Russell Crowe og Jonas Hausted Peitersen. Efterfølgende har han modtaget mange reaktioner.

- Der er mange af mine venner og bekendte, der har skrevet, at det er fedt, og flere spørger også, om det virkelig er ham, fordi han jo ser lidt anderledes ud. Men rigtig mange synes, at det er rigtig fedt, at jeg har mødt ham, for han er jo et rigtig fedt navn. Det er ikke en, man bare tilfældigvis møder.

Se også: Kærligheden brast: Dansk kendispar går fra hinanden

Ifølge Morten Spangsvig fortalte Russell Crowe ikke, hvad han laver i Danmark lige i øjeblikket. For nylig var han også i Stockholm, hvor han spillede med rockbandet Indoor Garden Party.

På sin Instagram har Russell Crowe delt et billede af de karakteristiske, gamle gadelamper i København.

Vis dette opslag på Instagram

Where am I now?

Et opslag delt af Russell Crowe (@russellcrowe) den

'Hvor er jeg nu?', skriver han til billedet.

Under billedet har flere gættet på, at det er i København, superstjernen befinder sig - og ganske rigtigt.

137 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere