Kan du se, hvem det er? Superstjerne helt ukendelig

De seneste års vægttab og et helt makeup-frit ansigt gør det nærmest umuligt at kende den 32-årige sangerinde

Adele i en helt ny version af sig selv. Privatfoto
Adele i en helt ny version af sig selv. Privatfoto

Den seneste tid har den britiske sangerinde Adele igen og igen overrasket sine fans med billede af en næsten ukendelig udgave af sig selv.

Den 32-årige verdensstjerne har været igennem et stort vægttab og er gået fra at være kurvet til at være til den absolut slanke side.

Adele havde lidt mere sul på kroppen for et par år siden. (Foto: Ritzau Scanpix) Intl. kendte - 7. jan. 2020 - kl. 22:14 Verdensstjerne i vild forvandling: Har tabt sig 19 kilo

Nu har Adele postet et nyt billede, der har fået folk til at spærre øjnene op. For er det virkelig sangerinden på billedet?

Og ja - det er det.

Hun viser sin nye flotte figur frem i et ganske naturligt look. Adele har droppet al makeup og ladet det krøllede hår hænge på det nyeste billede, hun har postet på sin Instagram-profil.

Det er i forbindelse med sit store idols seneste musikudspil, at Adele viser sit nye jeg frem. Tidligere på weekenden udsendte Beyoncé det visuelle album  'Black Is King', og som en hyldest til kollegaen er Adele hoppet i matchende tøj og nyder tydeligvis tonerne fra 38-årige Beyoncé.

'Tak dronning, for altid at få mig til at føle mig så elsket gennem din kunst', skriver Adele i forbindelse med sit opslag.

Adele har aldrig lagt skjul på, at hun er fuldstændigt pjattet med den tidligere Destiny’s Child-sangerinde.

Tilbage i 2011 sagde hun til magasinet Rolling Stone, at da hun havde mødt Beyoncé første gang, sagde hun til hende: 'Når jeg lytter til dig, føler jeg, at jeg lytter til Gud'.

Sådan så Adele ud, inden hun gik i gang med sit store vægttab. Foto: Jim Smeal/Shutterstock
Sådan så Adele ud, inden hun gik i gang med sit store vægttab. Foto: Jim Smeal/Shutterstock

Det nye billede af  Adele har fået både kendisser og fans til at falde i svime over Adeles udseende.

'To dronninger står foran mig', skriver radioværten Nicholas Grimshaw blandt andet.

En fan konstaterer kort og godt:

'Ikoner'.

Intl. kendte - 28. okt. 2019 - kl. 22:26 Verdensstjerne i chok-forvandling: Stort vægttab

116 kommentarer
Vis kommentarer