Kanye West som præsident: Flere berømtheder er klar

Rapperen Ice Cube og sangerinden Rihanna fortæller, at de vil stemme på Kanye West, der annoncerede sit kandidatur ved MTV's prisuddelingsshow i slutningen af august

Da Kanye West ved dette års MTV Video Music Awards afsluttede sin takketale med at annoncere, at han stiller op som præsidentkandidat i 2020, tabte de fleste seere nok kæben.

Om den kontroversielle rapper mente det som en joke eller ej, er han endnu ikke kommet videre ind på. Ikke desto mindre bliver listen over kendte, der støtter Kanye Wests kandidatur, længere og længere.

Mandag delte sangerinden Taylor Swift et billede på Twitter af en kæmpe buket blomster, som Kanye West havde sendt til hende.

Under billedet afslørede hun med hashtagget 'KanTay2020', at hun er hoppet med på Kanye-vognen, hvis han altså gør alvor af sin takketale ved MTV's prisuddelingsshow.

Taylor Swift fik sendt denne kæmpe blomster-dekoration af Kanye West. Uha. Nu bliver Kim Kardashian måske jaloux.(Foto: Instagram) Intl. kendte - 6. sep. 2015 - kl. 17:54 Taylor Swift klar til præsidentkampagne

Taylor Swift er dog ikke den eneste berømthed, der mener, at Kanye West ville være en god præsident. Nu melder rapperen Ice Cube sig også på listen, skriver Bang Showbiz.

- Hvem bedre end Kanye til at stå i spidsen?, spørger Ice Cube, der samtidig fortæller, at hans stemme vil gå til Kim Kardashians husbond:

- Jeg stemmer på Kanye. Hvorfor ikke? Hvem kan være bedre end Kanye?, spørger han igen.

En anden kendt, der også gerne ser Kanye West gøre alvor af sit kandidatur, er Rihanna, der samtidig gjorde det meget tydeligt, at hun ikke ser mangemilliardæren Donald Trump vinde den nuværende amerikanske valgkamp, der bliver afgjort, når amerikanerne går til stemmeurnerne næste år.

- Altså folk stemmer på (Donald, red.) Trump, så hvem ville ikke stemme på Kanye? Jeg så hans tale, og jeg var virkelig begejstret over den. Hans tale var fantastisk, siger Rihanna.

Kanye West jokede med sit politiske potentiale. (Foto: AP) Intl. kendte - 31. aug. 2015 - kl. 07:38 Selvsikre Kanye West: Jeg vil være præsident i 2020

15 kommentarer
Vis kommentarer