Kardashian bliver hånet på scenen

Et yderst akavet scenarie udspillede sig for Kim Kardashian, da hun på scenen blev mødt med latter efter en udtalelse, der ikke var ment som en joke

Se Kim Kardashian og Kendall Jenners akavede øjeblik til Emmy Awards. Video: AP.

Kim Kardashian og hendes yngre søster Kendall Jenner var trådt op på scenen for at uddele prisen for 'Outstanding competition series' ved dette års Emmy-uddeling. Men kim Kardashian nåede knap nok igennem sin første sætning, før publikum begyndte at grine ad dem begge.

Med en seriøs mine antydede Kim Kardashian, inden de overrakte prisen, at 'Keeping up with the Kardashians' består af ægte personer, der bare er sig selv.

Men selvom sætningen ikke var ment som en joke, brød publikum ud i latter, mens søsteren, Kendall Jenner, fortsatte '... som fortæller deres historier ufiltreret og uden manuskript'.

Folk på Twitter krummer tær

Det gik heller ikke ubemærket hen, at de to stjerner blev mødt med latter under deres tur på scenen.

Medier og brugere på Twitter mener, at publikum decideret hånede Kim Kardashian og Kendall Jenner, da de stod på scenen.

Du kan se det akavede øjeblik i videoen over artiklen.

Ifølge Kim Kardashian og Kendall Jenner består 'Keeping up with the Kardashians' af ægte personer, der bare er sig selv. Se en trailer fra showet her og bedøm selv. Video: Hayu
 

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!