Kardashian-eksmand lagt i respirator

Lamar Odoms tilstand er fortsat kritisk. Flere af hans organer er angiveligt ved at sætte ud

Mens alt stadig var fryd og gammen. Khloe Kardashian og Lamar Odom fotograferet sammen i 2011. (Video: Splash)

Det ser umiddelbart ikke godt ud for NBA-stjernen Lamar Odom, der i går eftermiddags amerikansk tid blev fundet livløs på bordellet Love Ranch South i staten Nevada efter flere dages fest med prostituerede.

En ambulance blev hurtigt tilkaldt til den 35-årige tidligere basketspiller, der tidligere har været gift med Khloé Kardashian.

Da han blev hentet løb der ifølge den lokale sheriff en slim-lignende væske ud af både hans mund og næse.

Mens alt stadig var fryd og gammen. Khloe Kardashian og Lamar Odom fotograferet sammen i 2009. (Foto: AP) Intl. kendte - 14. okt. 2015 - kl. 05:45 Kardashians eksmand fundet livløs på bordel

Lamar Odom, da han spillede for Los Angeles Lakers. (Foto: AP)
Lamar Odom, da han spillede for Los Angeles Lakers. (Foto: AP)

Under hele ambulanceturen til Desert View Hospital kæmpede redderne for at stabilisere Lamar Odoms tilstand. Umiddelbart efter ankomsten blev han hentet af en ny ambulance som kørte ham videre til Sunrise Hospital i Las Vegas, hvor han fortsat ligger på intensiv i respirator.

Han er stadig bevidstløs, og kilder tæt på forløbet fortæller til TMZ, at flere af basketstjernens organer er ved at sætte ud.

Det amerikanske nyhedsmedie fortæller også, at Lamar Odoms ekskone Khloe Kardashian er ved hans side.

Parret giftede sig i 2009, men ægteskabet holdt kun fire år.

Se også: Kardashian om skilsmisse: Det er ren tortur

8 kommentarer
Vis kommentarer