Kardashian-fotograf i nøgenbillede-skandale: - Jeg er dybt chokeret

Kim Kardashian har læst om beskyldningerne mod Marcus Hyde og tager nu afstand fra hans metoder

Flere stjerner har nu taget afstand fra fotografen. Video: Billboard News

- Jeg er dybt chokeret, trist og skuffet.

Sådan lyder reaktionen fra realitystjernen Kim Kardashian, efter det er kommet frem, at hendes faste fotograf, kendisfotografen Marcus Hyde, bliver anklaget for at have opført sig upassende over for kvindelige modeller.

Den amerikanske rapper ASAP Rocky har været fængslet i tre uger. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix Intl. kendte - 23. jul. 2019 - kl. 13:02 Rapper anholdt for grov vold: Nu taler hans mor

Helt konkret skulle han have forsøgt at afpresse modellen Sunnaya Nash ved, at han ville fotografere hende gratis, hvis hun til gengæld sendte ham nøgenbilleder retur. Hvis hun ikke ville, var prisen i stedet 13.000 kroner.

Kim Kardashian er blandt andet kendt for at lægge letpåklædte billeder op. Men det skal være kvindens eget valg, understreger hun. Privatfoto
Kim Kardashian er blandt andet kendt for at lægge letpåklædte billeder op. Men det skal være kvindens eget valg, understreger hun. Privatfoto

Delte samtale
Søndag stod Nash frem og delte flere skærmbilleder af en Instagram-samtale, hun havde med Marcus Hyde, hvor han fremsætter sit krav. Siden har flere andre stået frem, og det er kommet Kim Kardashian for øre. Fotografen har rejst kloden rundt med diverse Kardashians, og hun er 'dybt chokeret'.

- Jeg har læst alle beskederne og historierne fra kvinder angående upassende og utilgivelig opførsel fra en fotograf, som jeg tidligere har arbejdet med, skriver Kim Kardashian i sin Instagram-story.

- Mine egne oplevelser (med fotografen, red.) har altid været professionelle, og jeg er dybt chokeret, trist og skuffet over at høre, at andre kvinder har haft helt andre oplevelser.

Marcus Hyde - fotograferet i New York 2018. Foto: Getty Images for YSL
Marcus Hyde - fotograferet i New York 2018. Foto: Getty Images for YSL

Kim Kardashian tager på den baggrund afstand fra Marcus Hyde.

- Jeg støtter enhver kvindes ret til ikke at blive chikaneret, spurgt eller presset til at gøre ting, de ikke er komfortable med. Vi tillader ikke, at denne slags opførsel går uset hen, og jeg hylder de, der står frem.

Se også: Realitystjerne er uigenkendelig: Har brugt fire millioner på plastik

Ud over Kim Kardashian har Hyde arbejdet med stjerner som Chance the Rapper, Childish Gambino, Jhene Aiko, Bella Thorne og Ariana Grande, der nu også har distanceret sig fra ham.

Hashtagget #CancelMarcusHyde er begyndt at cirkulere på de sociale medier, og Hyde har siden deaktiveret sin Instagram-konto.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere