Kardashian om hudløst ærligt billede: - Jeg elsker det

Kourtney Kardashian viser sine strækmærker frem på Instagram, og hendes fans er vilde med det

Kourtney Kardashian har ved flere lejligheder vist sig som en ægte strandløve - her slænger hun sig i en lille bikini. Video: Splash

Man kan ikke beskylde nogen af Kardashian-søstrene for at være flove over deres kroppe.

Senest har den ældste, Kourtney Kardashian, delt et billede af sig selv fra sin ferie til Italien, hvor hun viser sig frem i en sort badedragt, mens hun poserer på en yacht.

Den 40-årige realitystjerne har valgt at lægge billedet ud uden at redigere det først.

Derfor er det første, der møder mange af hendes fans øjne også, at man tydeligt kan se de små strækmærker, hun har ved hoften og på bagdelen.

Inspiration for andre
En af stjernens mange følgere valgte derfor at rose kvinden, der har født tre børn, for at være ærlig om sin krop.

'Tak fordi du ikke redigerer dine strækmærker', skriver en bruger på det sociale medie Instagram.

Til det svarede den nyligt udklækkede redaktør for sit medie, at hun var meget tilfreds med mærkerne.

'Jeg elsker mine små striber', skrev hun efterfulgt af en smilende emoji.

Glad for sin krop
Alle de smukke bikini-billeder er blevet taget, mens Kourtney Kardashian har holdt ferie i Italien, nærmere bestemt Portofino.

- Min krop har aldrig set bedre ud, end efter jeg er begyndt kun at spise efter keto-diæten for to år siden, fortalte hun tidligere på året.

Hun har brugt diæten til at få styr på sit indtag af sukker og fedt og har nu endelig fundet balancen.

Kourtney Kardashian har tre børn med Scott Disick, der efter deres brud har fundet sammen med den noget yngre Sofia Richie, der er datter af Lionel Richie.

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere