Kardashian-søster udskældt af familien: - Du skal tabe dig

I et nye interview fortæller Khloé Kardashian, at hendes familie mente, hendes vægt skadede Kardashians brand

Khloé Kardashian siger selv, at hun var kendt som den 'tykke' Kardashian-søster - og at familien bad hende tabe sig. Video: Splash

Hun er nok den af Kardashian-søstrene, der har ændret sig mest igennem de sidste par år.

Khloé Kardashian, der er forfatteren til bogen 'Strong looks better naked', har tabt sig 20 kilo og har i dag den krop, hun gerne vil have.

Men i et nyt interview i forbindelse med hendes tv-vægttabsprogram 'Revenge body' fortæller hun, at hendes vægttab startede med et ønske fra sin familie, der mente, at realitystjernes vægt var med til at skade det brand, familien ellers forsøgte at opretholde. Det skriver Mirror.

Se også: Kardashian-klanen scorer milliard

Den gravide søster, som altid er blevet døbt den mest kurvede af de mange søstre, har sagt, at hun blev bedt om at tabe et par kilo, så hun bedre kunne repræsentere den verdenskendte brand, som Kardashian familien er blevet.

- Jeg er stor tilhænger af, at det ikke handler om, hvad du siger, men hvordan du siger det. Jeg kan godt forstå, at det kommer fra 'manager-siden' af min familie, men det gør ondt, fortalte hun en af deltagerne i sit vægttabsprogram.

Se realitystjernens forvandling

Khloé Kardashian som hun så ud i 2008 inden sit vægttab. Foto: AP
Khloé Kardashian som hun så ud i 2008 inden sit vægttab. Foto: AP

Khloé Kardashian i 2017, hvor hun har tabt sig 20 kilo. Foto: AP
Khloé Kardashian i 2017, hvor hun har tabt sig 20 kilo. Foto: AP
 

Se også: Kim Kardashian bekræfter rygte i ny video

I programmet husker hun tilbage på, hvordan familien bad hende tabe sig, og hvad de sagde til hende.

- Khloé, du bliver nødt til at tabe dig, fordi du skader virkelig vores brand, var den kontante besked til den mellemste Kardashian søster.

Tabte sig efter skilsmisse
I 2015 trænge beskeden ind, og hun begyndte sit vægttab, efter ægteskabet med basketball-spilleren Lamar Odom begyndte at falde sammen.

- Mit vægttab var en virkelig langsom proces. Men jeg søgte heller ikke at tabe 20 kilo på 20 dage. Det var ikke mit mål. Det var mere end det. Jeg ville bare gerne føle mig stærk, har Khloé Kardashian ifølge Mirror tidligere fortalt om sit vægttab tilbage i juni 2016.

I dag er Khloé meget tilfreds med sit udseende. Foto: All over press
I dag er Khloé meget tilfreds med sit udseende. Foto: All over press
 

Se også: Khloe K: Jeg har altid haft et usundt forhold til mad

Hun har før lavet undskyldninger for sig selv for at udskyde sit vægttab.

- Jeg var altid sådan 'nå ja, men jeg har jo bare store knogler', men da jeg først begyndte at tabe mig naturligt, var jeg virkelig sådan 'wow, okay jeg får en træner'. Og seks måneder senere fik jeg også en ernæringsekspert til at hjælpe mig, fortalte hun i 2016.

Og selvom det har været en hård rutine for realitystjernen at skulle stå op klokken 5 hver morgen, ikke spise før klokken 8, har det endelig kunne betale sig for Khloé Kardashian.

- De første 45 dage har du det virkelig sådan 'fuck det her', men det her vægttab er ligeså meget til ære for alle mine kritikere, der kaldte mig 'den tykke. Det er for hele min eksistens, fortalte hun i 2015 om sit vægttab.

Khloé Kardashian er lige nu gravid med sit første barn, som hun venter sammen med basketballstjernen Tristan Thompson.

Khloé med sin kæreste Tristan Thompson. Khloé er lige nu 6 måneder inde i sin graviditet. Foto: All over press
Khloé med sin kæreste Tristan Thompson. Khloé er lige nu 6 måneder inde i sin graviditet. Foto: All over press
 

Se også: Viser bulen frem som bevis

38 kommentarer
Vis kommentarer