Kate Hudson videre med ny mand

Skuespillerinden er faldet for danseren Derek Hough, skriver amerikansk medie

Kate Hudson kysser med danseren Derek Hough, skriver amerikansk medie. (Foto: AP).
Kate Hudson kysser med danseren Derek Hough, skriver amerikansk medie. (Foto: AP).

Det er ikke mere end et døgn siden, at en talsmand for Kate Hudson, 35, var ude at bekræfte, at skuespillerinden og hendes musiker-forlovede, forsangeren i bandet Muse, Matt Bellamy, 36, var gået fra hinanden.

Og nu florerer der historier om, at Hudson er faldet for en ny mand.

Se også: Kate Hudson og Muse-forsanger bryder forlovelsen

Ifølge det amerikanske underholdningsmedie Us Weekly er skuespillerinden nemlig blevet set kysse med danseren Derek Hough, 29.

De hyggede sig på restauranten Nice Guy i Los Angeles den 5. december, hvor de ifølge en kilde, som Us Weekly har talt med, 'helt sikkert kyssede'.

Se også: Hollywood-familie: Vi ser spøgelser

Kendt danser
Derek Hough er kendt fra den amerikanske udgave af 'Vild med dans', 'Dancing with the Stars' og for at have haft et forhold til sangerinden Cheryl Cole i 2010.

Se også: Cheryl Cole jubler: Jeg har fået bryster igen

Hans søster, Julianne Hough, er også en amerikansk kendis, der ligesom sin bror er kendt fra det verdenskendte danseprogram - og for at have datet tv-værten Ryan Seacrest.

Selvom det var i går, det blev meldt ud, at Hudson og Bellamy er gået fra hinanden, er det ifølge Hudsons talsmand ikke noget, der er sket for få dage siden:

- Kate og Matt har været fra hinanden i noget tid nu, lød det således i går til People.com.

Se også: Kollega om Cheryl Cole: Hun er skruk!

1 af 2 Derek Hough. (Foto: All Over Press).
2 af 2 Kate Hudson kysser med danseren Derek Hough, skriver amerikansk medie. (Foto: AP).
0 kommentarer
Vis kommentarer