Kendis-advokat i knæ: Flået af ekskonen

Stormy Daniels' advokat søgte skilsmisse i december sidste år. Nu kommer regningen

Kendisadvokaten Michael Avenatti. Foto: Richard Vogel/AP
Kendisadvokaten Michael Avenatti. Foto: Richard Vogel/AP

Det kan være dyrt at lade sig skille. Særligt i USA.

Det kan kendis-advokaten Michael Avenatti skrive under på. Avenatti, der blandt andet repræsenterer Stormy Daniels i hendes søgsmål mod USA's præsident Donald Trump, har nemlig indgået et forlig i en bitter skilsmissesag. Og det koster ham knaster.

Stormy Michaels siger nej til en hyre på syv milioner kroner for en uges arbejde i Big Brother-huset. Foto: All Over Press Intl. kendte - 17. aug. 2018 - kl. 20:21 Pornostjerne skrider fra Big Brother

Parret søgte skilsmisse i december 2017, og her et år senere er afgørelsen faldet, skriver TMZ. Kendismediet har fået adgang til sagsdokumenterne, hvori det fremgår, at en dommer befalede, at Avenatti skal betale Lisa Storie-Avenatti 250.000 kroner månedligt i børnebidrag med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2018. Det bringer regningen op på tre millioner danske kroner.

Derudover skal Avenatti betale Lisa Storie-Avenatti et månedligt hustrubidrag på 820.000 kroner. Også det sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar, hvorfor den samlede regning her hedder godt 10 millioner kroner.

Ekskonen Lisa Avenatti får et kæmpebeløb for at indgå skilsmisse. Privatfoto
Ekskonen Lisa Avenatti får et kæmpebeløb for at indgå skilsmisse. Privatfoto

Det er måske lige til den spidse side at hive op af lommen, så ifølge retsdokumenterne har Avenatti accepteret, at han ud over et mindre pengebeløb også afleverer en stribe ejendele til ekskonen for at kompensere. Hun får blandt andet fem luksusure, en Frank Gehry-skulptur og en masse dyr kunst, skriver TMZ.

Jim Carrey og Cathriona White, mens alt endnu var godt. Foto: All Over Press Intl. kendte - 2. feb. 2018 - kl. 22:46 Filmstjerne slipper for retssag om selvmord

Derudover må han aflevere nøglerne til sin Ferrari 488 GT Spider, som han leasede, og sit advokatfirmas andel i et privatfly.

Parret nåede at være gift i seks år.

Der har været spekuleret i, at Michael Avenatti skulle forsøge at kapre præsidentembedet i 2020. I forgårs meddelte han dog selv på Twitter, at det ikke kommer til at ske.

167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere