Kendis-brødre i vanvittigt opgør: Vi to er færdige!

Sangstjernerne Nick og Aaron Carter er færdige med hinanden, lyder det fra lillebror Aaron

Der er iskold luft mellem Nick og Aaron Carter. Foto: Ritzau Scanpix
Der er iskold luft mellem Nick og Aaron Carter. Foto: Ritzau Scanpix

De to kendisbrødre Nick (39) og Aaron Carter (31) er færdige med hinanden.

Det står klart, efter Nick Carter har anmodet om et tilhold, så broderen ikke må nærme sig ham. Ifølge TMZ hævder Nick, at broderen har truet med at slå Nicks gravide hustru ihjel. Noget, Aaron Carter bestrider.

Det normalt velunderrettede kendismedie har set det midlertidige tilhold, der er udstukket, og her lyder det, at Aaron Carter skal holde sig mindst 30 meter væk fra Nick og hans familie.

Via en talsmand udtaler Aaron Carter til TMZ:

- Jeg er forbløffet over beskyldningerne mod mig, og jeg ønsker ikke at gøre skade på nogen. Særligt ikke min familie.

En besked, han har gentaget på Twitter.

Her fortsætter han:

'Så min bror har lige skaffet et tilhold mod mig (...) Hav det godt, Nick Carter, vi to er færdige med hinanden - for livet.'

De to brødre har ifølge Aaron Carter ikke et nært bånd længere.

'Jeg har ikke set ham i fire år. Og jeg har heller ikke planer om det', skriver han på Twitter.

Nick Carter slog igennem på den internationale musikscene i 1996 som en del af gruppen Backstreet Boys, der tidligere på året optrådte i Royal Arena. Også brormand Aaron har hittet som platin-vindende artist.

Tidligere på måneden kom det frem, at Aaron Carter lider af flere psykiske sygdomme.

- Den officielle diagnose er, at jeg lider af personlighedsspaltning, skizofreni, panikangst, og jeg er bipolar, sagde han til TMZ.

Nick Carter håber - trods et tilhold - det bedste for sin bror.

'Vi elsker vores bror og håber inderligt, at han får den behandling, han har brug for, før han skader sig selv eller andre', skriver han på Twitter.

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!