Kendis-kone slår fast: Du skal ikke røre mig i sengen!

Sangeren Peter Andres kone skal ikke nyde noget af at komme for tæt på sin mand

Peter Andre er vild med 90'erne. Foto: Henning Hjorth
Peter Andre er vild med 90'erne. Foto: Henning Hjorth

Han er far til fire, men det er slet ikke nok for 90'er-hottien Peter Andre, som mange piger - eller om ikke andet så voksne kvinder - husker for hans vanvittige vaskebræt. Nå ja, og for monsterhittet 'Mysterious Girl'.

Det omvandrende vaskebræt anno 1996. Foto: All Over Press
Det omvandrende vaskebræt anno 1996. Foto: All Over Press
 

Det er stadig den sang, den nu 44-årige sanger er mest kendt for, men når han ikke har travlt med at optræde til 90'er-fester, som han gjorde i Rødovre i maj, ja, så drømmer han om at få endnu flere børn med sin 28-årige kone, Emily MacDonagh, som han i forvejen har datteren Amelia på fire og den etårige søn Theodore med.

Fra ægteskabet med den altid skandaleombruste realitystjerne Jordan - eller Katie Price - har han også to børn - sønnen Junior på 12 og datteren Princess på ti.

Se også: Husker du Peter Andre og hans vaskebræt? Ekstra Bladet fik lov at gramse på det

Men Andre vil altså have andre - børn altså. Det skriver magasinet OK!

Her blev han spurgt, om han ligesom tidligere plager sin 16 år yngre kone om en treer:

- Det behøver jeg ikke længere, hun ved det bare, konstaterede han.

Hans unge hustru er derimod knap så begejstret for udsigten til endnu en Andre.

- Det er derfor, hun slet ikke vil være i nærheden af mig i sengen. Hun siger: 'Bliv derovre!', forklarer han.

Kuløren er falmet lidt i forhold til 90'erne. Foto: Henning Hjorth
Kuløren er falmet lidt i forhold til 90'erne. Foto: Henning Hjorth
 

Ekstra Bladets udsendte var tilsyneladende mere begejstret for at gramse på Andre, end hans kone er. Foto: Henning Hjorth
Ekstra Bladets udsendte var tilsyneladende mere begejstret for at gramse på Andre, end hans kone er. Foto: Henning Hjorth

Grunden til Emily MacDonaghs manglende entusiasme for sin permanent solbrune charmør af en mand, skal måske findes i, at hun har travlt med sit arbejde som læge, mens Peter Andre med egne ord har 'styr på de hjemlige tropper'.

- Det er den omvendte verden. Når vi begge to arbejder, er det hårdt. Når Emily går på arbejde, kommer hun hjem, og så har jeg et hjemmelavet måltid mad klar, Theo i bæreselen og Millie ved siden af mig, lyder det fra den moderne mand.

I maj forklarede han da også Ekstra Bladet, at han var meget glad for at kunne kombinere familielivet med jobbet som sanger.

- Jeg er så taknemmelig for, at jeg kan have et privatliv som far, og så have det her ved siden af, sagde han og peger ud mod de omkring 13.000 publikummer, der var samlet for at høre hans hits.

Se også: Jordan: Peters penis pæn og stor

Kulørt par. Jordan og Peter Andre nåede at være gift i fire et halvt år. Foto: All Over
Kulørt par. Jordan og Peter Andre nåede at være gift i fire et halvt år. Foto: All Over
 

22 kommentarer
Vis kommentarer