Kendis-par gør brud-rygter til skamme

Det gifte par Johnny Depp og Amber Heard kunne ikke holde fingre fra hinanden på den røde løber

Amber Heard kigger forelsket på sin ægtemand Johnny Depp på den røde løber under filmfestivalen i Venedig.(Foto: Polfoto)
Amber Heard kigger forelsket på sin ægtemand Johnny Depp på den røde løber under filmfestivalen i Venedig.(Foto: Polfoto)

På rygtebørsen på flere amerikanske kendis-hjemmesider har onde tunger påstået, at den 52-årige verdensstjerne Johnny Depp og hans smukke kone, 29-årige Amber Heard, der giftede sig i februar måned, allerede er gået fra hinanden.

Kys på den røde løber
Det har ægteparret imidlertid med syvtommersøm modbevist i løbet af de sidste par dage under filmfestivalen i Venedig, hvor de har fremstået som et nyforelsket par, der næsten ikke kan holde fingrene fra hinanden. Der har oven i købet været billeder fremme, hvor de kysser hinanden inderligt på den røde løber.

Se også: Nu taler Depps unge kone ud om ægteskabet

The Danish Girl
I går var der galla-premiere i Venedig på Tom Hoopers film 'The Danish Girl', der sætter fokus på historien omkring den danske Einer(Eddey Redmayne) og Gerda Wegener(Alicia Vikander), hvis ægteskab udfordres, da Einer gennemfører en af verdens første kønsskifte-operationer og bliver til Lili Elba. I den film har Amber Heard en af de bærende kvindelige roller som Oola Paulson. Derfor kastede Johnny Depp og Amber Heard selvfølgelig glans over den røde løber.

Dagen før var der premiere på gangsterfilmen 'Black Mass', hvor Johnny Depp fik stående applaus af publikum. Her dukkede det celebre par naturligvis også op på den røde løber. Og kendis-hjemmesiderne OkMagazine og KPopStarz, der har cirkuleret rygterne om en truende skilsmisse, kan godt gøre sig klar til at skrive et par dementier.

Amber Heard og Johnny Depp kan næppe beholde det fascionable ydre, hvis fængselscellen kalder i Australien. Foto: AP Intl. kendte - 16. jul. 2015 - kl. 14:26 Depps kone risikerer ti års fængsel

Gode skuespillere
Johnny Depp og Amber Heard stråler nemlig af lykke, og hvis de er på randen af en skilsmisse, så er de helt sikkert nogle af verdens bedste skuespillere.

OK. Det var et dumt argument. De er jo nogle af verdens bedste skuespillere.

Amber Heard og Johnny Depp kunne ikke holde fingrene fra hinanden og var hele tiden tæt omslynget med hinanden.(Foto: Polfoto)
Amber Heard og Johnny Depp kunne ikke holde fingrene fra hinanden og var hele tiden tæt omslynget med hinanden.(Foto: Polfoto)
 

 

 

 

1 af 2 Amber Heard og Johnny Depp kunne ikke holde fingrene fra hinanden og var hele tiden tæt omslynget med hinanden.(Foto: Polfoto)
2 af 2 Amber Heard kigger forelsket på sin ægtemand Johnny Depp på den røde løber under filmfestivalen i Venedig.(Foto: Polfoto)
6 kommentarer
Vis kommentarer