Kendis-søn løsladt efter hash-dom

Efter seks måneder i et kinesisk fængsel blev Jaycee Chan, søn af skuespilleren Jackie Chan, løsladt efter sin straf for hashbesiddelse.

Jaycee Chan var ikke spor kålhøgen, da han undskyldte sin opførsel på pressekonferencen i Beijing. (AP Photo)
Jaycee Chan var ikke spor kålhøgen, da han undskyldte sin opførsel på pressekonferencen i Beijing. (AP Photo)

Efter seks måneder bag tremmer i et kinesisk fængsel blev skuespiller og sanger Jaycee Chan, der er søn af actionskuespilleren Jackie Chan, løsladt fredag nat.

Det oplyser repræsentanter for hans management, Mstones, i en erklæring ifølge blandt andre CNN.com.

Jaycee Chan blev i august tilbageholdt i Kinas hovedstad, Beijing, sammen med den taiwanske filmstjerne Ko Kai og flere andre i Chans lejlighed. Politiet testede den 32-årige stjernesøn positiv for marihuana, og derudover blev der beslaglagt mere end 100 gram af stoffet.

Belønnet for anger
Chan blev sendt i fængsel og stod til op til tre år bag tremmer, men retten belønnede hans tilståelse og anger ved at løslade ham før tid.

Hans far, actionkomedie-skuespilleren Jackie Chan, blev i 2009 udnævnt som ambassadør for narkotikabekæmpelse og fordømte derfor sønnikens handlinger.

Se også: Jackie Chan skammer sig over sin søn

Se også: Jackie Chans søn anholdt med marijuana

Se også: Jackie Chan-forlystelsespark åbner i Kina

- Da jeg hørte det, var jeg rødglødende af raseri. I kraft af mit offentlige embede føler jeg en stor skam, og som far føler jeg skuffelse og sorg. Men den person, som er allermest ked af det, er hans mor. Jeg håber inderligt, at vores yngre generationer tager ved lære af Jaycees fejl og holder sig langt væk fra stofmisbrug, skrev den 60-årige kung-fu-stjerne i august om Chan-junior på sin hjemmeside jackiechan.com.

Jaycee Chan holdt lørdag en pressekonference, hvor han brødbetynget undskyldte og forklarede sin handling.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere