Kendispar dropper tv-serie efter skilsmisse

Kristin Cavallari og Jay Cutler vender ikke tilbage med en fjerde sæson af 'Very Cavallari'

Kristin Cavallari og Jay Cutler har tre børn sammen. Foto: Broadimage/Shutterstock
Kristin Cavallari og Jay Cutler har tre børn sammen. Foto: Broadimage/Shutterstock

Realitystjernen Kristin Cavallari og den tidligere NFL-spiller Jay Cutler, 37, fortalte i slutningen af april, at de havde valgt at lade sig skille efter ti års ægteskab.

'Med stor sorg efter ti år sammen er vi nået til den kærlige konklusion at blive skilt. Vi har ikke andet end kærlighed og respekt for hinanden og er dybt taknemmelige for de år, vi har delt sammen, de minder vi har skabt, og børnene vi er så stolte af,' skrev 33-årige Kristin Cavallari på Instagram.

Realitybaben medvirkede som 18-årig i realityshowet 'Laguna Beach: The Real Orange County', men det var i reality-hiserien 'The HIlls', hun for alvor brød igennem på tv-scenen. Her var hun hovedperson i de sidste to sæsoner.

Se også: Efter ti års ægteskab: Stjernepar skal skilles

I de senere år har tv-seerne fået lov til at følge kendisparrets liv i realityserien 'Very Cavallari', hvor de har delt ud af deres tilværelse sammen. Men nu er det slut.

Den tredje sæson, der løb over skærmen i foråret i år, bliver den sidste. Det bekræfter Kristin Cavallari på Instagram.

'Mens jeg starter det nye kapital af mit liv, har jeg besluttet, at jeg ikke vil fortsætte med 'Very Cavallari'. Jeg har absolut elsket at filme, og jeg er så taknemmelig over for E! Entertainment, fordi de gjorde denne rejse mulig. Til alle mine fans: Jeg kan ikke takke jer nok for jeres støtte og for at følge mig i alle disse år. Jeg elsker jer,' skriver hun.

Se også: Realitybabe gør comeback

Mens der ikke kommer flere afsnit af 'Very Cavallari', har tv-seerne ikke set det sidste til Kristin Cavallari. I marts bekræftede hun, at hun medvirker i den kommende sæson af 'The Hills'.

Kristin Cavallari og Jay Cutler har de tre børn Camden, Jaxon og Saylor sammen.

12 kommentarer
Vis kommentarer