Kendispar jubler: Venter første fælles barn

Skuespilleren Jessica Szohr og NHL-spilleren Brad Richardson venter deres første barn sammen

35-årige Jessica Szohr bliver snart mor for første gang. Foto: Richard Shotwell/Rtizau Scanpix
35-årige Jessica Szohr bliver snart mor for første gang. Foto: Richard Shotwell/Rtizau Scanpix

Jessica Szohr og hendes kæreste, NHL-spilleren Brad Richardson, 35, har svært ved at få armene ned i disse dage, hvor de går og venter på, at der kommer et nyt medlem til familien.

Skuespilleren, der især er kendt for sin rolle som Vanessa Abrams i 'Gossip Girl', men også har haft mindre roller i film og serier som 'CSI: Miami', 'The Internship' og 'Ted 2', er nemlig gravid. Det skriver hun på Instagram.

'Fuld af glæde,' skriver hun til billedet, der forestiller hende med en tydelig babybule, som den kommende far kigger nærmere på.

Blake Lively og Ryan Reynolds bliver inden længe forældre igen. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix Intl. kendte Stjernepar overrasker alle

Det kommende barn bliver 35-årige Jessica Szohrs første, mens Brad Richardson ifølge Daily Mail har en datter fra et tidligere ægteskab.

Kendisparret stod frem som kærester i foråret 2019, men ifølge flere medier havde de på daværende tidspunkt allerede været kærester i et par måneder.

Brad Richardson er professionel ishockeyspiller for NHL-klubben Arizona Coyotes. Foto: Rick Scuteri/Ritzau Scanpix
Brad Richardson er professionel ishockeyspiller for NHL-klubben Arizona Coyotes. Foto: Rick Scuteri/Ritzau Scanpix
 

Siden de stod offentligt frem, har Jessica Szohr dog været flittig til at dele billeder af hende og kæresten på Instagram, og tidligere i år sendte hun en stor kærlighedserklæring til ham.

'Jeg er taknemmelig for dig i dag og hver dag. Jeg ved godt, at jeg fra tid til anden fortæller dig det og ikke behøver at dele det ... men i dag vil jeg have, at alle dem, der følger mig eller er interesseret i mit liv, får at vide, at denne mand er et specielt menneske med et enormt hjerte,' skrev hun blandt andet.

Gossip Girl-stjernen er igen anklaget for at udnytte kvinder. Foto: All Over Press Intl. kendte Nye anklager mod stjerneskuespiller: 'Han holdt mig som sexslave'

Det vides ikke, hvor langt henne Jessica Szohr er i graviditeten, men mon ikke det først bliver i 2021, at barnet kommer til verden.

8 kommentarer
Vis kommentarer