Kendisser flygter fra vilde brande

Californien er igen ramt af voldsomme og ødelæggende skovbrande, der sender folk på flugt

180.000 mennesker er blevet evakueret og over 1000 brandfolk arbejder på at slukke skovbrandene i Californien. Få et hurtigt overblik her. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen.

Californien står i flammer.

Den amerikanske stat er ramt af 16 skovbrande, der tvinger tusindvis af mennesker på flugt fra deres hjem og millioner er uden strøm.

Situationen er mildt sagt alvorlig i Californien, og myndighederne arbejder på højtryk med at bekæmpe ilden og evakuere borgerne.

Den kraftige vind i Californien er med til at få brandene til at blusse op. Foto: Ritzau Scanpix
Den kraftige vind i Californien er med til at få brandene til at blusse op. Foto: Ritzau Scanpix

Blandt andet har Los Angeles' borgmester, Eric Garcetti, opfordret folk til at lytte godt efter myndighedernes anbefalinger.

- Forlad området, når vi siger forlad området, lyder det.

Flere af Los Angeles' celebre indbygger har været tvunget til at forlade deres hjem i frygt for flammerne.

Los Angeles Laksers-stjernen LeBron James er blandt dem, der har måttet efterlade sit hus til skæbnen og den hidsige ilds nåde.

På Twitter skriver han, at brandene ikke er for sjov. Selv blev han natten til mandag evakueret fra sit hjem og måtte bruge timevis på at finde et sikkert sted, han kunne opholde sig med sin familie.

Også muskelbundtet og tidligere guvernør i Californien, Arnold Schwarzenegger, er flygtet fra de uhyggelige brande.

På Twitter roser han dem, han kalder verdens bedste brandmænd, der kæmper mod ilden.

Det er uhyggelige billeder, der kommer fra Californien. Foto: Ritzau Scanpix
Det er uhyggelige billeder, der kommer fra Californien. Foto: Ritzau Scanpix
 

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere