Kendt komiker fyret på grund af 12 år gammel blackface-joke

Hun fik en opringning sent om aftenen, før hun næste dag skulle starte på sit nye job

Den kendte komiker Sarah Silverman blev fyret, fordi hun for 12 år siden malede sig sort i hovedet i forbindelse med en joke. Foto: Comedy Central
Den kendte komiker Sarah Silverman blev fyret, fordi hun for 12 år siden malede sig sort i hovedet i forbindelse med en joke. Foto: Comedy Central

Den 48-årige amerikanske komiker og skuespiller Sarah Silverman er kendt for sin hårdtslående og kontroversielle humor, og hun er udmærket klar over, at nogle af hendes tidligere jokes stadig kan hjemsøge hende, adskillige år efter at hun har leveret dem. Hendes tidligere jokes kan oven i købet skade hendes karrierre.

Det blev bekræftet, da Sarah Silverman for nylig medvirkede i Bill Simmons Podcast. Her afslørede Sarah Silverman nemlig, at en 12 år gammel joke helt tilbage fra 2007, der blev leveret i hendes show, 'Sarah Silverman Program', netop har kostet hende en filmrolle. Sarah fortæller, at hun blev fyret, fordi hun dengang optrådte med såkaldt 'blackface'. Det vil sige, at hun var malet sort i hovedet for at ligne en sort person.

Det skriver flere medier, heriblandt Hollywood Reporter, Independent og Metro,

Herunder har Sarah Silverman på Facebook lagt et opslag ud, hvor hun gør grin med præsident Donald Trumps berygtede sætning 'grab them by the pussy'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'Jeg skulle for nylig medvirke i en rolle i en film, en rigtig god rolle. Men klokken 23 om aftenen dagen før filmoptagelserne blev jeg fyret, fordi de havde set et billede, hvor jeg optræder med blackface fra den periode. Jeg gjorde ikke modstand mod fyringen', fortæller Sarah Silverman i Bill Simmons Podcast og tilføjer:

'De hyrede en anden til rollen, der i øvrigt er rigtig god, men som aldrig selv har sat noget på spil. Det var så nedslående. Det gjorde mig virkelig bedrøvet, fordi jeg jeg faktisk i mit liv har tilstræbt at gøre det rigtige'.

I den oprindelige joke fra 2007 sagde Sarah Silverman i øvrigt følgende, mens hun var malet blackface: 'Jeg ser ud som Queen Latifah, lige før hun går ind i en baptist kirke og siger: Jeg er sort i dag'.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Sarah Silverman (@sarahkatesilverman) den

Det er ikke nogen hemmelighed, at Sarah Silverman både i fortiden og nu laver provokerende humor. I podcasten diskuterede komikeren sammen med Bill Simmons, hvordan den nuværende amerikanske debat-kultur har gjort komikken til et 'farligt sted' for de komikere, der i deres fortid har begået fejl.

'Jeg synes, at det er virkelig skræmmende, og det er faktisk mærkeligt, at tendensen først har invaderet de venstreorienterede kredse, men nu vil den blive kopieret af de højreorienterede.'

Sarah Silverman beskriver selv det nuværende klima i amerikansk debat som 'godhedens porno'.

'Hvis man siger den forkerte ting. Eller hvis man på et tidspunkt har skrevet noget på Twitter, så kaster alle den første sten. Det er så mærkeligt. Det er en perversion ... Det er noget i retning af: Se, hvor god jeg er. Jeg vil hele dagen opdatere min side for at se, hvor mange likes, jeg har fået for min godhed.'

Sarah Silverman indrømmede allerede for et år siden over for det amerikanske medie GQ, at hun selv tager afstand fra sin gamle blackface-joke fra 2007.

'Jeg er forfærdet over min egen joke. Men jeg kan ikke slette den. Jeg kan kun blive ændret af den og så ellers forsøge at leve videre.

 

251 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere