Kendt sangerinde åbner op om tabubelagt lidelse

Hitmageren Anne Marie har kæmpet med angst, siden hun var 12 år gammel

Anne Marie fortæller, at hun har lidt af angst, siden hun var 12 år gammel. Foto: Ritzau Scanpix
Anne Marie fortæller, at hun har lidt af angst, siden hun var 12 år gammel. Foto: Ritzau Scanpix

Sangerinden Anne Marie har fået platin for flere af sine sange, og hittet 'Friends' er i skrivende stund blevet streamet 650 millioner gange på Spotify.

Men ligesom mange andre kæmper hun med indre dæmoner og lavt selvværd. Det fortæller hun i et interview med kvindemagasinet Glamour.

- Jeg har kæmpet med angst, siden jeg var 12 år gammel. Som barn var jeg selvsikker og uden bekymringer, men da jeg nåede mine teenageår, blev jeg virkelig genert og bekymrede mig hele tiden om, hvordan folk så mig. I skolen forsøgte jeg at passe ind, så jeg gjorde det samme som alle andre, siger 'Alarm'-sangerinden og fortsætter.

- Makeup var min maske. Nogle gange smækkede jeg så meget på, at du ikke ville kunne se, hvordan mit rigtige ansigt så ud. At gøre det fjernede totalt min personlighed, og jeg begyndte at trække mig ind i mig selv.

Lady Gaga har netop fået lavet to tatoveringer, der bliver præsenteret nede i artiklen. Foto: AP Intl. kendte - 17. feb. 2019 - kl. 15:44 Halvnøgen Lady Gaga viser nye tatoveringer

Direkte modsat
Anne Marie fortæller, at det kun blev værre, som karrieren begyndte at rulle.

- Man skulle tro, at det ville være godt for ens selvtillid at blive sanger, men for mig var det direkte modsat. Desto flere mennesker, jeg mødte, des værre blev min angst. Jeg forsøgte virkelig at beskytte mine følelser og var på vagt for ikke at blive såret, siger hun.

I interviewet åbner Anne Marie op omkring, at hun gik i terapi for at komme sin angst og lave selvværd til livs. Samtidig begyndte hun at finde andre kvindelige forbilleder, som sin manager Jazmin Sherman og Jennifer Decilveo, som hun skrev sit første album sammen med.

Noller så afslappet ud, at da han forlod 'gerningsstedet' senere på eftermiddagen. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 16. feb. 2019 - kl. 06:28 Helt Noller! Påkører biler på vej til begravelse

Op- og nedture
Selv om det er blevet bedre, så kæmper hun fortsat en kamp.

- Jeg har svært ved at komme nye steder, og min angst flyder ofte gennem mit sind. Det er sådan noget med, om folk min nyder mine optrædener. Det kan være overvældende, men det hjælper at snakke med andre, og jeg lærer af alle, jeg møder. Jo mere jeg skubber mig selv ud min komfortzone, des mere ser jeg, at det, jeg bekymrer mig om, faktisk er fint, siger Anne Marie, der forsøger at tage tyren ved hornene på den måde, hun kender bedst.

 - I dag har jeg dage, hvor jeg har det godt, og andre hvor jeg har det dårligt. Angst er min største udfordring, men jeg forsøger at være ærlig omkring mine følelser i mine sange; vise mine op- og nedture.

Sangerinden gæster Danmark 13. maj, hvor hun optræder i Amager Bio.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere