Kendt sangerinde går fra kæresten

Den amerikanske sangerinde Halsey er gået fra kæresten igennem et år

For et år siden leverede Halsey et brag af en koncert på Roskilde Festival.

I dag er humøret lidt lavere. 23-årige Halsey, hvis borgerlige navn er Ashley Nicolette Frangipane, har nemlig brudt med kæresten gennem et års tid, rapperen G-Eazy.

Det meddelte hun på sin Instagram Story tirsdag aften.

'Jeg holder normalt denne type ting privat, men på grund af vores offentlige job føler jeg behov for at informere mine fans. G-Eazy og jeg holder en pause,' lød det i opslaget, hvor hun forklarede, at hun i stedet ville fokusere på sig selv og sin kunst og karriere.

'Jeg ønsker ham alt det bedste. Tak fordi, I respekterer vores privatliv,' sluttede hun.

Halsey til Grammy Awards sidste år. Foto: AP
Halsey til Grammy Awards sidste år. Foto: AP

Inden hun annoncerede bruddet, var hendes fans blevet mistænksomme, efter Halsey havde slettet de fleste billeder af nu ekskæresten fra sin Instagram-profil og ikke længere fulgte ham på det sociale medie.

For et par dage siden offentliggjorde engelske Daily Star en fræk beskedudveksling mellem G-Eazy og en ukendt kvinde, der måske kunne være forklaringen på, at de to sangere ikke længere er sammen.

Halsey slog for alvor igennem i 2016, og har udover sin musik også gjort sig bemærket som skuespiller og som en engageret stemme i kampen mod seksuelle overgreb.

 

 

34 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere