Kendt skuespiller afslører: Mor var heroinmisbruger - jeg var sexafhængig

Jada Pinkett Smith fortæller i et nyt interview, at hun havde en sexafhængighed som ung, og at hendes mor Adrienne Banfield-Jones var heroinmisbruger, da hun voksede op

Jada Pinkett Smith mente som ung, at alt kunne løses med sex. Foto: All Over Press
Jada Pinkett Smith mente som ung, at alt kunne løses med sex. Foto: All Over Press

Jada Pinkett Smith havde ikke en nem ungdom og opvækst.

For godt en måned siden fortalte Jada Pinkett Smith, at hun tidligere var afhængig af onani. Nu løfter hun sløret for, at det ikke var hendes eneste afhængighed som ung.

I et afsnit af Red Table Talk på Facebook Watch beretter hun om, at hun havde problemer med alkohol og sex.

- Jeg husker, at jeg nåede bunden, dengang jeg var i huset selv, og jeg havde drukket de to flasker vin og gik til den tredje flaske

- Og jeg var ligesom. Hold nu op. Er jeg virkelig på min tredje flaske vin? Du har muligvis et problem, siger hun.

Om sin sexafhængighed fortæller hun, at sex var kuren mod alt som ung.

- Min afhængighed ændrer sig. De skifter hele tiden. Da jeg var yngre, tror jeg helt sikkert, at jeg havde en sexafhængighed af en art. Alt kunne fikses med sex.

Som konsekvens af sit alkoholproblem har hun valgt at stoppe helt med at drikke.

Kunne se, hvornår mor var påvirket
I samme interview, hvor moderen Adrienne Banfield-Jones også var med, kom det frem, at Banfield-Jones havde et 20 år langt misbrug, og det påvirkede Jada Pinkett Smith meget negativt.

- Jeg tror ikke, jeg fandt ud af, at min mor var afhængig af heroin, før jeg var teenager. Jeg kunne se på min mor, da hun var høj. Hun kunne ikke klare at hente mig i skolen. Og hun nikkede og faldt i søvn midt i ting, siger Jada Pinkett Smith.

Hun tilføjer, at hun i samme periode kæmpede med sine egne afhængigheder.

Se også: Skuespiller afslører efter rygter: Derfor skal vi aldrig skilles

89 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere