Kendt skuespiller arresteret for spritkørsel

Den amerikanske skuespiller Vince Vaughn tilbageholdes af politiet på grund af mistanke om spritkørsel

'True Detective'-skuespilleren Vince Vaughn er kommet på kant med loven. Foto. HBO
'True Detective'-skuespilleren Vince Vaughn er kommet på kant med loven. Foto. HBO

Ifølge den sædvanligvis velunderrettede underholdningshjemmeside TMZ.com blev den 48-årige, amerikanske Hollywood-stjerne Vince Vaughn søndag morgen arresteret på grund af mistanke om spritkørsel.

Hændelsen skulle efter sigende have fundet sted 30 minutters kørsel syd for Los Angeles .

I følge TMZ er Vince Vaughn netop nu i politiets varetægt.

Vince Vaughn vinker til sine fans under sidste års filmfestival i Venedig. Foto: AP
Vince Vaughn vinker til sine fans under sidste års filmfestival i Venedig. Foto: AP
 

Der er endnu ikke fremkommet mange detaljer om sagen, men det forlyder, at Vaughn blev stoppet med en passager i bilen.

Hvis han bliver dømt for spritkørsel, vil det være hans første dom, skriver TMZ, der uden held har kontaktet skuespillerens management for at indhente en kommentar.

Vaughn er blandt meget andet kendt for sin rolle i komedien 'Wedding Crashers', 'The Lost World: Jurassic Park' og anden sæson af HBO-serien 'True Detective'.

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!