Kendt skuespiller død af corona

Nick Cordero blev kun 41 år gammel

Video/redigering: AP, Cover Video/Mikkel Cramon

Skuespilleren Nick Cordero er død. Han blev kun 41 år gammel.

Den kendte skuespiller blev for tre måneder siden smittet med coronavirus. Sygdommen tog så hårdt på den 41-årige mand, at han søndag døde.

Dødsfaldet bekræftes af skuespillerens kone, 38-årige Amanda Kloots, på Instagram.

- Jeg kan slet ikke fotstå det, og det gør ondt overalt. Mit hjerte er knust, fordi jeg ikke kan forstille mig et liv uden ham, skriver hustruen på de sociale medier.

Parret har sammen sønnen Elvis på et år.

Den kun 41-årige mand døde omgivet af sin familie.

Ben amputeret
Nick Cordero kom for kun et par dage siden ud af et langvarigt koma. Han fik det ene ben amputeret på grund af komplikationer til sygdommen. Og for få dage siden fortalte hustruen på CNN, at Cordero formentligt skulle have en dobbelt lungetransplantation , så snart det kunne lade sig gøre.

- Der er 99 procent risiko for, at han har brug for det, hvis han skal leve det liv, som jeg ved, at min mand gerne vil leve, fortalte hun til værten Gayle King.

Den canadiske og Tony Award-nominerede skuespiller blev indlagt på et hospital i Los Angeles 31. marts.

Hustruen takker
- Jeg kan ikke begynde på at takke alle for strømmen af kærlighed, støtte og hjælp, som vi har fået de seneste 95 dage, skriver Kloots videre.

Cordero er bedst kendt fra teaterscenen på Broadway. Han havde også en rolle i den norske serie 'Lilyhammer' i 2014.

Gennem de seneste måneder har Nick Corderos sygdom været beskrevet tæt i medier verden over på grund af det chokerende forløb.

 

 

 

241 kommentarer
Vis kommentarer