Kendt skuespiller død: Blev kun 43 år

Den australske skuespiller Cathy Godbold kæmpede med hjernesvulster i flere år

Cathy Godbold blev kendt for sin rolle som den attraktive journalist Deborah Hale i tv-serien 'Saddle Club'. Foto: All over press
Cathy Godbold blev kendt for sin rolle som den attraktive journalist Deborah Hale i tv-serien 'Saddle Club'. Foto: All over press

43-årige Cathy Godbold, der er mest kendt for sin rolle som Deborah Hale i 'Saddle Club' og hendes rolle i tv-serien Home Away, døde fredag aften.

Det bekræfter en talsmand fra familien ifølge Dailymail.

Den australske skuespiller døde ifølge talsmanden efter et længere kræftforløb. Skuespilleren havde over flere omgange kæmpet med hjernetumorer.

Hun blev diagnosticeret første gang i 2007 og fik fjernet tumoren. Hun udtalte efter forløbet, at hun havde været chokeret over at være syg.

- Det var et forfærdeligt chok at finde ud af, at jeg var syg, fordi jeg er ung og sund. Jeg har en meget bedre chance for at overleve det. Jeg vil gerne være rask, og jeg vil gerne tilbage på mit arbejde så hurtigt som muligt, fortalte hun.

Cathy Godbold gik meget op i sin karriere som skuespiller. Her i rollen som 'Maggie' i filmen 'Alex fra 1992. Foto: All over press
Cathy Godbold gik meget op i sin karriere som skuespiller. Her i rollen som 'Maggie' i filmen 'Alex fra 1992. Foto: All over press
 

Kunne ikke bekæmpe kræften
Desværre kom kræften tilbage, og Cathy Godbold kunne ikke kæmpe imod.

Hendes stedfar fortalte til 'The Daily Telegraph', at det var gået meget stærkt med sygdommen.

- Kræften er vendt tilbage på det samme sted, og det var umuligt at behandle den, og det var helt umuligt at fjerne den. Den har spredt sig rigtig hurtigt, meget hurtigere end nogen af os kunne have forudset, fortalte han til mediet.

Cathy Godbolds død kommer kun seks måneder efter at hendes mor TV-personligheden Rosemary Margan døde efter også have kæmpet mod kræften i længere tid.

Ifølge Dailymail foregår bisættelsen torsdag i Melbourne Australien.

Skærm

Mest læste i flash!