Kendt skuespiller død: Blev kun 47

'Batman Begins'- og 'Peaky Blinders'-skuespilleren Karl Shiels er søndag gået bort i en alder af 47

Den irsk-fødte skuespiller Karl Shiels er søndag afgået ved døden.

Det bekræfter hans agent Lisa Richards i en pressemeddelelse til det irske medie RTE.

'Vi er dybt berørte og chokerede over nyheden om, at vores klient og ven Karl Shiels' pludselige død i går.'

Karl Shiels havde en mindre rolle i filmen 'Batman Begins', hvor han spillede en indsat i Arkham Asylum. Derudover havde han også en rolle i hitserien 'Peaky Blinders', hvor han spillede Ryan i tredje episode af første sæson.

Mens vi i Danmark mest sandsynligt har stiftet bekendtskab med ham i disse roller, så er han blandt den britiske befolkning særligt kendt for sin rolle i 'Fair City'.

Her har han siden 2014 med stor succes spillet rollen som den smarte forretningsmand Robbie Quinn, hvor han sidst dukkede op på skærmen i søndags - samme dag som han døde.

På RTE's Instagram skriver producer af Fair City Brigie De Courcy om tabet af stjernen:

'Vi er meget berørte over nyheden om, at Karl Shiels er gået bort. Karl har i den grad sat sit præg på Fair City... Vi er helt knuste, og han vil blive savnet af hele holdet og staben (bag serien, red.). Vores tanker går til hans familie i denne svære tid'.

Karl Shiels har tidligere været nomineret og vundet priser for sine skuespilsevner. I 1999 vandt han prisen som bedste skuespiller ved Dublin Theatre Festival for sin rolle i 'Comedians'.

De nærmere omstændigheder omkring Karls Shiels' død er endnu ikke oplyst.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere