Kendt tryllekunstner død

Tryllekunstneren James Randi er død. Han blev 92 år gammel

Tryllekunsteren James Randi er død. Arkivfoto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix
Tryllekunsteren James Randi er død. Arkivfoto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix

Den amerikanske prisbelønnede tryllekunster James Randi er død.

Det skriver en række medier herunder New York Times og BBC.

Tryllekunstneren blev 92 år gammel. Han blev født i Toronto i Canada i 1928.

Han startede sin karriere som illusionist og udbryderkonge i 40'erne. Dengang fortalte han, at den legendariske Houdini var hans forbillede.

Han slap blandt andet ud af en spændetrøje, mens han hang ud over Niagara Falls.

James Randi har også turneret med Alice Cooper i 70'erne, hvor han udførte en falsk henrettelse af sangeren på scenen.

Han efterlader sig sin mand, Deyvi Peña, som han blev gift med i 2013.

Afslørede plattenslagere
Foruden sine tryllekunstneriske evner dedikerede han en stor del af sit liv til at udfordre og afsløre plattenslagere og andre, der påstod at have overnaturlige evner.

Han skrev flere bøger blandt andet 'Sandheden om Uri Geller' om en mand, der blandt andet påstod at kunne bøje skeer med tankens kraft.

Han oprettede 'James Randi Foundation', der helt tilbage i 1964 udlovede en million dollars til enhver, der kunne påvise at have overnaturlige kræfter. Over 1000 forsøgte, men uden held.

50 år efter i 2015 blev 'One Million Dollar Paranormal Challenge' lukket, efter James Randi gik på pension.

Herunder ses en TED Talk, han gav tilbage i 2010, hvor han blandt andet spiste et helt glas homøopatiske sovepiller - der overraskende nok ikke har den store effekt.

 

52 kommentarer
Vis kommentarer