Kendt tv-mor er død

Skuespillerinden Doris Roberts, der i sær er kendt for sin rolle som mor i tv-serien 'Alle elsker Raymond' er død

Mange kender Doris Roberts for hendes rolle i komedie-serien 'Alle elsker Raymond'. (Video: AP)

Den prisvindende skuespillerinde Doris Roberts, som i næsten ti år spillede moderen Marie Barone i den populære tv-serie 'Alle elsker Raymond' er død. Hun blev 90 år gammel.

Det bekræfter familien over for nyhedsbureauet AP.

Dødsårsagen er endnu uvist, da hun ifølge talskvinden Janet Daily både var sund og aktiv, indtil hun natten til mandag amerikansk tid sov ind.

Roberts har selv tidligere fortalt, at det var rollen som den til tider irriterende mor, der ikke kunne lade være med at blande sig i alt, der virkelig fik sat hendes karriere på landkortet.

Men derudover har hun medvirket i et hav af andre tv-serier og spillefilm. Blandt andet 80'er-serien Remmington Steele.

Se også: Hitserie-stjerner i dyb sorg efter selvmord

Se også: 19-årig barnestjerne har taget sit eget liv

Efter nyheden om hendes død er hun blevet hyldet af fans og kollegaer.

CBS siger eksempelvis i en udtalelse, at hun vil blive husket for 'at lyse ethvert rum op, som hun gik ind i med en enestående kombination af energi, humor, varme og integritet.'

Hun nåede at vinde fire emmy'er.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere