Kendte boykotter sociale medier i et døgn

Boycottet sker i et forsøg på at stoppe had på Facebook

Realitystjernen Kim Kardashian boykotter Instagram og Facebook i 24 timer fra onsdag. Foto: Danny Moloshok/Reuters
Realitystjernen Kim Kardashian boykotter Instagram og Facebook i 24 timer fra onsdag. Foto: Danny Moloshok/Reuters

I 24 timer fra onsdag vil kendte som realitystjerne Kim Kardashian og skuespilleren Leonardo Dicaprio ikke poste indhold på Instagram eller Facebook.

Det sker som et led i en verdensomspændende kampagne kaldet 'Stop Hate for Profit'.

Det skriver Yahoo News og CNN.

Vil stoppe had
Boycottet af Instagram og Facebook sker i et forsøg på at råbe Facebook op.

Facebook ejer også det sociale medie Instagram.

De kendte og organisationen bag 'Stop Hate for Profit' mener nemlig, at Facebook ikke gør nok for at stoppe had, propaganda og misinformation på deres platforme.

I stedet mener de, at Facebook tjener penge på hadefulde grupper og opslag på Instagram og Facebook.

Trak annoncer tilbage
I juli havde 'Stop Hate for Profit'-organisationen fokus på at få firmaer til at trække deres annoncer fra Facebook.

Se også: Under voldsomt pres: Giganter forlader Facebook

Det betød, at manden bag Facebook, Mark Zuckerberg, mistede 7,2 millioner dollars, ligesom Facebooks aktie faldt 8,3% i værdi, skriver Bloomberg.

67 kommentarer
Vis kommentarer