Kendte i sorg og sympati efter Manchester-tragedien

Musik-verdenen rystet efter koncert-eksplosionen

Foto: Carolyn Kaster/AP
Foto: Carolyn Kaster/AP

Overalt i hele verden er kendte pop og rockstjerner i sorg og chok efter Manchester-tragedien, som ramte sent mandag aften efter en Ariana Grande koncert.

Ikke mindst på Twitter strømmer det for øjeblikket ind med sympati-tilkendegivelser.

- Jeg er nedbrudt. Fra bunden af mit hjerte. Jeg er så ked af det. Jeg har ikke ord, skriver Ariana Grande selv på Twitter. Hun havde netop forladt scenen, da helvede brød løs.

- Jeg tænker på, beder og græder for alle dem, der er blevet ramt af Manchester tragedien. Jeg sender al min kærlighed, skriver popstjernen  Taylor Swift på Twitter.

- Jeg beder for alle ved Ariana Grandes show, lyder det fra popstjernen Kate Perry.

Kan ikke være så ond
- Jeg sender al min kærlighed til dem, der er ramt i Manchester, skriver sangeren Ellie Goulding på Twitter.

- Jeg håber ikke, at den verden vi lever i, kan være så ond, konstaterer popstjernen Bruno Mars.

- Jeg er ødelagt langt ind i mit hjerte over, hvad der skete her til aften i Manchester, skriver tidligere medlem af One Direction, Harry Styles,  på Twitter.

- Mine bønner til folk i Manchester, skriver Cher blandt andet på Twitter.

- Er helt desperat af sorg over, hvad der er sket i Manchester, skriver pop-ikonet Boy George på Twitter.

Den øverste chef for Apple, Tim Cook, skriver på Twitter:

- Er dybt berørt over de tragiske begivenheder i Manchester. Vore tanker går til alle, der er berørt, lyder det fra Apple-chefen.

 

1 af 2 Foto:insight media/All Over Press
2 af 2 Foto: Carolyn Kaster/AP
19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere