Khloe Kardashian hænger ekskæreste ud som utro

Kardashian-søsteren fortæller, hvorfor det gik galt mellem hende og basket-stjernen

Khloe Kardashian ankommer til 'The Nice Guy' restauranten i L.A. Video: Splash

Hun er en af verdens mest attraktive kvinder og lever et liv, som de fleste misunder hende.

Se også: Nøgen Kardashian leger Marilyn Monroe

Men alligevel er den 31-årige amerikanske reality-stjerne altid uheldig, når det angår forhold til mænd.

Senest dumpede hun i januar basketball-spilleren James Harden, og nu fortæller hun hvorfor.

- Han tiggede mig om, at vi ikke skulle se andre, fortæller Khloe Kardashian i sit talkshow 'Kocktails with Khloe'. Hun havde ellers givet ham frirum til at se andre, fordi hun synes, det var fair, at han datede i Houston, hvor han spiller, mens hun arbejdede og boede i Los Angeles.

Men det ville han ikke ifølge Khloe Kardashian. Han ville være i et monogamt forhold, hvilket hun blev glad for.

- Han ville investere i forholdet, men det ville han så ikke alligevel, fortæller den blonde Kardashian-søster i sit talkshow. Og jeg har kvitteringerne, der beviser det (utroskaben, red.) , siger hun i sekvensen på TMZ.

Khloe og Lamar optog lagengymnastikken, mens de endnu var gift. (Foto: AP) Intl. kendte - 18. jan. 2016 - kl. 13:25 Khloe Kardashian har også en sexvideo

Utroskab og en vild livsstil var også årsag til, at hun og NBA-spilleren Lamar Odom brød deres ægteskab i december 2013. Parret var blevet gift i 2009 - blot én måned efter, de havde mødt hinanden.

Men det var også den vilde livsstil, der bragte parret sammen igen - foreløbig dog kun som venner. Da Lamar Odom i oktober sidste år tog en overdosis på et bordel i Nevada, var det Khloe Kardashian, der sad ved hans sengeleje og sørgede for hans pleje.

Om parret genoptager ægteskabet vil tiden vise. Nu er vejen i hvert fald blevet noget nemmere med James Harden smidt på porten....

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere