Kill Bill-stjerne i bitter strid med ekskæresten

Hollywood-skuespilleren Uma Thurman er endt i et bittert opgør om forældremyndigheden over sin yngste datter

Faderen Arpad Busson, der til daglig bor i London, er  gået rettens vej for at få mere tid med sin datter. Foto: Steve Eichner/WWD/REX/All Over P
Faderen Arpad Busson, der til daglig bor i London, er gået rettens vej for at få mere tid med sin datter. Foto: Steve Eichner/WWD/REX/All Over P

I de actionfyldte Kill Bill-film samlede skuespillerinden Uma Thurman samuraisværdet op for at hævne sig på de mennesker, som hun mente, havde slået hendes lille datter ihjel.

I virkelighedens verden kæmper den blonde superstjerne nu en meget vigtig kamp om forældremyndigheden over sin datter, den fireårige Luna Thurman-Busson, som hun har med den franskfødte bankmand Arpad Busson.

Det skriver The Telegraph.

Det virkede gensidigt, men det var det ikke, siger filmstjernens agent. (Foto: Getty Images) Intl. kendte - 22. maj. 2016 - kl. 08:46 Filmstjerne kysset mod sin vilje

Psykisk syg
Arpad Busson, der til daglig bor i London, er nemlig gået rettens vej for at få mere tid med sin datter.

Hans advokat, Peter Bronstein, påstår ifølge The Telegraph, at Pulp Fiction-stjernen er "alvorligt psykisk syg".

Avisen skriver endvidere, at det kom frem i retten, at kampen om deres datter har taget hårdt på Hollywood-skuespillerinden, og at hun har taget medicin mod depression, angst og søvnmangel.

Se også: Fem danskere i ny film med Uma Thurman

Forlist ægteskab
Uma Thurman og Arpad Busson begyndte at date i 2007. Året efter friede han til hende, men parret aflyste brylluppet. I 2012 fandt de sammen igen, og Uma Thurman fødte deres fælles barn, Luna.

To år efter slog de op for alvor og har siden kæmpet om retten til forældremyndigheden over deres datter.

Den lille Luna har to ældre søskende på sin mors side, Maya Thurman-Hawke og Levon Roan Thurman-Hawke på henholdsvis 18 og 15 år, som Uma Thurman har med skuespilleren Ethan Hawke. Skuespillerparret var gift fra 1998 frem til 2005.

Se også: 2-årig bider Hollywood-stjerne

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere