Kim Kardashian chokerer i Japan med ny undertøjs-serie

Reality-stjernen får hård kritik i Japan for sin undertøjs-kollektion, der hedder 'Kimono'

Kim Kardashian har altid provokeret med sin påklædning. (Foto: PR Foto)
Kim Kardashian har altid provokeret med sin påklædning. (Foto: PR Foto)

Den amerikanske reality-stjerne Kim Kardashian er blevet beskyldt for manglende respekt for japansk kultur i forbindelse med, at hun har lanceret en ny undertøjs-kollektion med titlen 'Kimono', fordi hun i titlen bruger navnet på den meget kendte japanske beklædning 'kimono'.

Det skriver flere medier heriblandt BBC og CNN

Den 38-årige Kim Kardashian lancerede i går med stolthed sin nye undertøjs-kollektion på Instagram, hvor hun skrev følgende:

'Endelig kan jeg dele en nyhed med jer omkring det projekt, som jeg har udviklet gennem det sidste år. Jeg har været passioneret omkring det her i 15 år. 'Kimono' er mit bud på 'shapewear' (opstrammende undertøj, red.) samt en løsning for kvinder, der faktisk arbejder.

Således skrev Kim, der selv mener, at hendes undertøjs-brand hylder og forbedrer former og kurver hos kvinder.

Men fra Japan har der været adskillige kritiske røster, der mener, at undertøjs-kollektionen er et udtryk for manglende respekt for den traditionelle japanske kimono, der stammer helt tilbage fra 1500-tallet.

En bruger på de sociale medier skrev følgende:

'Jeg føler mig meget bedrøvet over, at navnet 'Kimono' bliver brugt til noget, der er så komplet forskelligt fra den måde, vi japanere forstår ordet. En kimono er en traditionel japansk beklædning, og vi er meget stolte af vores historie og kultur. Jeg er ked af det, men jeg føler at dette navnevalg er ganske ignorant'. #KimOhNo'.

Her er Kim Kardashian selv iklædt sit eget tætsiddende undertøj, der har fået titlen 'Kimono'.
Her er Kim Kardashian selv iklædt sit eget tætsiddende undertøj, der har fået titlen 'Kimono'.
 

Professor Sheila Cliffe fra Jumonji Women's University i Niiza i Japan mener, at kimonoen faktisk er det modsatte af Kim Kardashians kropsnære shapewear. Til BBC har hun sagt følgende:

'Æstetikken bag kimonoen er yndefuld, elegant og mild. Den er hverken afslørende eller kropsnær. Den dækker sin bruger ind, så kroppen ikke bliver udstillet.', siger Sheila Cliffe og tilføjer:

'Hvis jeg f.eks. lavede en brystholder og kaldte den for 'sari', ville nogen mennesker blive meget vrede. Det er mangel på respekt. Kimonoen er et udtryk for den japanske identitet. Og det ord tilhører på ingen måde Kim Kardashian.'

Kimonoen er japansk national påklædning, der normalt mest bliver brugt af kvinder. I dag bliver den kun brugt ved specielle lejligheder såsom bryllupper og ceremonier, hvor man fejrer, at japanske piger er blevet voksne.

Her ses undertøjet fra Kardashians kollektion. (Foto: Courtesy of Kim Kardashian)
Her ses undertøjet fra Kardashians kollektion. (Foto: Courtesy of Kim Kardashian)
 

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere