Kim Kardashians geniale manipulation

Kim Kardashian viser en ny og mere ærlig side af sig selv frem....eller gør hun?

Sådan så Kim Kardashians opslag tidligere ud. Privatfoto
Sådan så Kim Kardashians opslag tidligere ud. Privatfoto

Et nyt år - en ny begyndelse.

Reality-stjernen Kim Kardashian har benyttet starten af 2017 til at sætte hårdt ind på at generobre titlen som dronning af nettet.

Den 36-årige kendis har i årevis siddet solidt på tronen og opbygget sig et solidt brand ved hele tiden at overgå sig selv og alle andre på de sociale medier.

Men i oktober blev der pludselig fuldstændigt stille på Kim Kardashians profiler. Det skete, efter hun i Paris blev udsat for et voldsomt væbnet røveri, hvor hun blev bundet og frarøvet smykker for mange millioner.

De to friske søstre tager en pause fra tv-optagelserne. Foto: All Over Press Intl. kendte - 7. okt. 2016 - kl. 07:47 Røveri sætter Kardashian på pause

Chokket og angsten fik Kim Kardashian til at lukke helt ned. Det var slut med vovede billede af hendes verdensberømte kurver og letpåklædte eller helt nøgne selfies.

Men hele Kim Kardashians imperium bygger på selvpromovering via tv-shows, apps og ikke mindst de sociale medier. Derfor har det kun været et spørgsmål om tid. Hvornår ville hun bryde tavsheden og tilbageerobre nettet?

Det er så det, der er sket nu få dage inde i 2017.

Kim Kardashian lagde for to dage siden dette familiebillede ud på Instagram:

family

Et billede slået op af Kim Kardashian West (@kimkardashian) den


Siden er fulgt flere fotos af børnene North og Saint, som Kim Kardashian har med rapperen Kanye West. På Twitter har hun også postet det, der mest af alt ligner en hjemmevideo, hvor Saint tager sine første spæde skridt, hvor West giver den som tålmodig familiefar, og hvor Kim og Kanye sidder og nyder en simpel kop kaffe ved et klapbord.


Tilfældigt? Slet ikke! Alt er med garanti nøje tilrettelagt og planlagt ned i mindste detalje. Det har moderedaktør på New York Times, Vanessa Friedman, skrevet en længere klumme om. 

Blandt andet mener Friedman, at der er en soleklar grund til, at Kim Kardashian ikke vælger at gøre comeback i et tale-ud-interview i et af de større og respekterede medier. Med de nøje udvalgte familiebilleder, der skal se helt tilfældige ud, styrer Kim Kardashian og hendes pr-folk selv alt.

Og vi bliver narret, mener moderedaktøren. Narret til at tro, at det er virkeligheden, vi ser nu. At alt er fryd og gammen i familien, der nyder et helt simpelt liv.

Dette billede - minus bjælker - er måske at finde i de stjålne telefoner. Privatfoto Intl. kendte - 3. okt. 2016 - kl. 20:29 Kim K: Mobiler stjålet med intime fotos

De tårnhøje stiletter og smarte biler er skiftet ud med nærhed og ro.

- Men gør det det i mindre grad til et show, eller er det endnu et forsøg på at manipulere? Er det i virkeligheden ikke lige så meget en konstrueret og overgørelse af virkelighed som før?, skriver Vanessa Friedman og undrer sig over, hvad en hjemmevideo af familien laver på et medie som Twitter, hvor Kardashian følges af over 49 millioner fremmede mennesker.

Hun svarer selv i klummen:

- Den gør præcis, hvad den skal: Narre os til at tro, at vi ser mere - kommer bag glamouren - når vi faktisk kun ser nøjagtig lige så meget, som de vil have os til at se.

Noget tyder på, at Kardashians nye 2017-stil virker. Da hun blev overfaldet i Paris flød kommentarfelterne på hendes profiler på de sociale medier over med kommentarer om, at hun selv var skyld i det.

Nu oversvømmes Kim Kardashian af positive kommentarer.

Det er sådan, vi plejer at se Kim Kardashian. Mon det er slut nu? Foto: Target Press
Det er sådan, vi plejer at se Kim Kardashian. Mon det er slut nu? Foto: Target Press

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere