Klam stalker-sag

En kvindelig stalker bliver ved at forfølge Gugu Mbatha-Raw, der nu er gået til politiet for at få hjælp

35-årige Gugu Mbatha-Raw har anmeldt en stalker, der angiveligt har plantet en GPS-sender under hendes bil. Foto: Ritzau Scanpix
35-årige Gugu Mbatha-Raw har anmeldt en stalker, der angiveligt har plantet en GPS-sender under hendes bil. Foto: Ritzau Scanpix

'Black Mirror'-skuespilleren Gugu Mbatha-Raw har fået en rigtig klam stalker-sag på halsen og har som følge måtte søge hjælp hos politiet.

Det skriver kendismediet TMZ, der kan melde, at 35-årige Gugu Mbatha-Raw har kontaktet politiet i Los Angeles, og at sagen bliver taget meget alvorligt. Politiet skulle nemlig have fundet en GPS-sender under skuespillerens bil.

Den kvindelige stalker har tilsyneladende fulgt Gugu Mbatha-Raws gøren og laden i mere end to måneder, hvor hun er lykkedes med flere gange at dukke op, hvor skuespilleren har befundet sig, det gælder både på hoteller, restauranter, spinning-timer og endda ved hendes hjem.

Frygter vold
I anmeldelsen skal Gugu Mbatha-Raw have oplyst til politiet, at kvinden har ringet til både skuespilleren og hendes kæreste flere gange, hvorefter hun har lagt røret på. Hun skulle også have taget flere billeder af skuespilleren.

Gugu, der udover 'Black Mirror’'også er kendt fra blandet andet 'Skønheden & Udyret' fra 2017, oplyser, at hun har valgt at anmelde kvinden, da hun frygter, at hun kan en dag dukker op på adressen, og at det udvikler sig voldeligt.

Gugu Mbatha-Raw regnes for en af de mest talentfulde britiske skuespillerinder netop nu. TMZ har kontaktet politiet i Los Angeles, der fortæller, at man er ved at undersøge sagen.

Sendte nøgenfotos
Hun er langt fra den eneste Hollywood-kendis, der har problemer med stalkere. Sidste år kom det frem, at Dominic Monaghan, som man kender fra rollen som Merry i 'Ringenes Herre'-filmene, har døjet med en kvindelig stalker siden 2004. Hun skulle blandt andet have sendt ham dødstrusler.

I 2016 blev hun derfor anholdt, og et tilhold blev sat i stand, så kvinden ikke måtte nærme sig skuespilleren.

Det ignorerede hun dog bravt, så han sidste år igen måtte politianmelde hende for hele 54 gange fra 9. oktober 2017 til 7. november 2017 at have mailet ham med forskruede digte, delvise nøgenfotos, links til pornosites og diverse beskeder med seksuelle undertoner.

Også Sandra Bullock oplevede i længere tid at blive chikaneret af en 42-årig mand.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere