Klammeri-Clarkson kvitter comeback

Den nu forhenværende 'Top Gear'-vært og problembarnet Jeremy Clarkson dropper sin første tv-optræden efter fyresedlen for sin iltre adfærd

Se Clarkson flygte fra pressen på cykel

Den iltre, men uhyre populære tv-vært Jeremy Clarkson er endnu ikke parat til at sætte sig foran tv-linsen igen efter fyringen fra bilprogrammet 'Top Gear.'

Clarkson har trukket sig fra sin første optræden efter den famøse fyring, som blev konsekvensen, efter han i ordets bogstaveligste forstand langede ud efter en producer.

Se også: Hykleriske BBC: Top Gear væk fra hjemmeside

Den 54-årige temperamentsfulde brite skulle ellers have været medvært på den satiriske nyhedsquiz 'Have I Got News for You,' men det er nu droppet af hovedpersonen selv.

- Ved nærmere eftertanke har Jeremy Clakrson besluttet sig for ikke at være vært på 'Have I Got News For You,' meddeler programmets administrerende direktør, Jimmy Mulville, i en kort erklæring, skriver BBC.

- Vi forventer dog, at han vil genoptage sin værts-tjans senere på året, tilføjer direktøren.

De tre værter får lov til at gennemføre deres turné rundt i verden. (Foto: AP) Intl. kendte - 1. apr. 2015 - kl. 17:21 Clarkson og slænget vender tilbage

Clarkson-klammeriet startede, da den kontroversielle vært fik et vredesudbrud, fordi han ikke kunne få serveret bøf og pomfritter efter en lang dags optagelser på grund af et lukket hotelkøkken.

En intern undersøgelse har vist, at han derfor svinede en af programmets producere til i 20 minutter, hvorefter han angreb ham fysisk i omkring 30 sekunder.

Produceren tog efterfølgende på hospitalet med en hævet og blodig læbe efter det 'uprovokerede fysiske og verbale angreb,' lyder det i en rapport om hændelsen.

Jeremy Clarkson vil ikke hænge sit tøj på en knage. Den fyrede tv-vært er til stumtjenere. (Foto: AP) Intl. kendte - 31. mar. 2015 - kl. 12:32 Diva-Clarksons vilde krav: 20 flasker vin og en stumtjener

Efter den interne undersøgelse og suspenderingen af Clarkson har BBCs generaldirektør, Tony Hall, meddelt, at Clarkson ikke ville få fornyet sin kontrakt.

Clarkson har længe været BBCs populære problembarn. Han har indbragt kanalen adskillige millioner kroner, men har også provokeret voldsomt ved at udtale sig racistisk om forskellige nationaliteter og nedladende om homoseksuelle.

BBC har meddelt, at 'Top Gear'-programmet fortsætter uden Clarkson, men det vides endnu ikke, om programmets to øvrige værter, James May og Richard Hammond, smutter efter Clarksons fyring.

BBC's generaldirektør har modtaget trusler på livet for at fyre den kontroversielle Top Gear-vært Jeremy Clarkson. (Foto: Ringo, PacificCoastNews/All Over) Intl. kendte - 29. mar. 2015 - kl. 10:45 Top Gear: Dødstrusler for at fyre Jeremy Clarkson

Clarkson - her med sin datter - ved en anden festlig lejlighed. (AP Photo) Intl. kendte - 27. mar. 2015 - kl. 20:45 Clarkson fester efter fyring

30 kommentarer
Vis kommentarer