Kollegaer reagerer på vennen 'Dylans' død

Skuespillerne Ian Ziering og Christine Elise McCarthy reagerer nu på nyheden om, at deres mangeårige kollega er død

Sådan præsenterede Beverly Hills 90210 Dylan McKay og de andre stjerner i en af seriens tidlige introer. Video: AP

Reaktioner strømmer ind fra hele verden oven på nyheden om, at Luke Perry, der spillede rollen som skolens bad boy Dylan Mckay i ungdomskultserien 'Beverly Hills 90210', er død.

Luke Perry er død i en alder af 52 år. Foto: REX Intl. kendte - 4. mar. 2019 - kl. 18:58 Blev kun 52 år: Luke Perry er død

Den amerikanske skuespiller døde som følge af et slagtilfælde. Han blev 52 år. Luke Perry var omgivet af familie og venner på hospitalet, hvor også kollegaer fra serien som Shannen Doherty, der spillede karakteren Brenda Walsh, har besøgt ham.

Når Luke Perrys 'Dylan' ikke flirtede med Shannen Dohertys 'Brenda', gjorde han det som oftest med Jennie Garths 'Kelly' - her i poolen i et af seriens tidlige afsnit. Video: AP

Allerede savnet
Andre stjerner fra serien, der er set af millioner af mennesker verden over, har mandag reageret på nyheden om, at Luke Perry er gået bort.

Ian Ziering, der spillede skolens klovn Steve Sanders, skriver på sin Instagram-profil, hvor han også har delt et billede af de to sammen.

'Kære Luke. Jeg vil for altid svælge i de kærlige minder, vi har delt over de sidste 30 år. Må din rejse fremover beriges af de storslåede sjæle, der er afgået før dig. Præcis som du har gjort for dem, du efterlader. Gud, giv ham en plads tæt på dig. Han fortjener det', lyder det i opslaget.

Christine Elise McCarthy, der er kendt som den flamboyante Emily Valentine i serien, har også kommenteret dødsfaldet på det sociale medie.

'Med det tungeste hjerte er jeg lammet og ødelagt over at skulle meddele, at Luke er død. Jeg er stadig i chok, og jeg har ingen ord ud over at sige, at han var en virkelig gentleman. Han vil blive sørget over og savnet af alle, der kendte ham og af de millioner, der elsker ham. RIP, kære Luke. Din tid her var alt for kort,' skriver hun.

Indlagt i længere tid
Beverly Hills-stjernen blev indlagt på St. Joseph's Hospital i Burbank, Los Angeles, i slutningen af februar.

Hans tilstand har indtil nu været ukendt, men søndag kunne Shannen Doherty berette, at det stod skidt til, efter hun havde besøgt den mangeårige kollega på hospitalet.

- Jeg kan ikke tale om det her, for jeg begynder at græde, men jeg elsker ham, og han ved, at jeg elsker ham, forklarede den 47-årige skuespiller til ET Online i forbindelse med en velgørenhedsgalla i Los Angeles søndag.

BLÅ BOG: Luke Perry fik sit gennembrud i 'Beverly Hills'

Den amerikanske skuespilleren Luke Perry er død 52 år. Han døde af et slagtilfælde.

Han var især kendt for sin rolle i den ikoniske tv-serie 'Beverly Hills 90210', hvor han spillede karakteren Dylan McKay.

Navn: Coy Luther Perry III

Alder: Død 52 år gammel.

Fødested: Født 11. oktober 1966 i Mansfield, Ohio, USA.

Bopæl: Los Angeles, California, USA.

Civilstand: Gift med Rachel Sharp fra 1993 til 2003. Sammen fik parret børnene Jack Perry og Sophie Perry.

Karriere: Fik sit gennembrud i 1990 med rollen som Dylan McKay i tv-serien 'Beverly Hills'. Han har siden medvirket i en lang række film og tv-serier. Senest Netflix-serien 'Riverdale'.

Kilder: Imbd.com

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!